Når den offentlige sektor har et underskud på 100 milliarder, samtidig med at landet som helhed har et stort overskud overfor udlandet, så afspejler det interne problemer i fordelingen af indkomsterne.

Økonomikommentar

Der er ikke meget innovativt, visionært eller for den sags skyld nytænkende over konklusionerne i den nye arbejdsmarkedsrapport, Vækst og velstand – udfordringer for den offentlige sektor, fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA, som blev offentliggjort i mandags.

Til gengæld slår DA som sædvanlig til lyd for mere privat sektor frem for at komme med bud på en reel løsning af problemerne i Danmark og herunder de økonomiske problemer i den offentlige sektor.

DA lægger op til et massivt angreb på den offentlige sektor, der – ifølge DA – er for dyr, for stor, for ineffektiv, og samtidig er sektoren så arbejdskraftkrævende, at den private sektor kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Det øjeblikkelige underskud på de offentlige finanser bruges som argument for at gennemføre radikale ændringer til gavn for det private erhvervsliv.

»Det er - så langt øjet rækker - ikke muligt at finansiere de offentlige udgifter i tilstrækkelig grad i Danmark. Pengene slår ikke til, og derfor skal der skiftes kurs i den offentlige sektor«, konkluderer DA uden at dokumentere påstanden.

DA henviser til at »Danmark har verdens største offentlige sektor« og »verdens højeste skattetryk«, hvorfor skatten ikke kan sættes yderligere i vejret, når der skal skabes balance på de offentlige budgetter. Konkurrenceevnen vil lide skade.

Rapporten fra DA understøtter på den ene side det politiske pres, der er for at sænke skatten på arbejde, samtidig med at DA presser på for at skære i den offentlige service for at bringe balance i budgetterne. Det er helt i tråd med strategien i EU's nye Finanspagt.

Hvornår skat på pensioner?

På Færøerne har den lokale regering derimod ændret skattesystemet, så skatten er blevet sænket på arbejdsindkomster, men finansieringen er sket ved at fremrykke skatten på pension.

Det er også muligt i Danmark at fremrykke skatten på pensioner, som oven i købet kan være med til at skabe vækst, men det er åbenbart ikke en mulighed, som DA kan få øje på.

Hidtil har politikerne i Danmark valgt at udskyde skatteopkrævningen på de cirka 135 milliarder, der hvert år bliver indsat på forskellige pensionstyper.  Herudover er der allerede opsparet pensionsformuer på 3000 milliarder kroner, hvor skatten også er udskudt, hvilket vil sige at staten har cirka 1200 milliarder kroner til gode i skat.

Den danske stat forventes at få et underskud på cirka 100 milliarder kroner i 2012, som finansieres ved at udstede statsobligationer, som blandt andet pensionsselskaberne køber med pensionspenge, der ikke er beskattet. Reelt låner staten altså nogle af sine egne penge til en høj rente hos pensionsselskaberne.

Opbygningen af pensionsselskaberne havde i starten til formål at sikre indskyderne penge i pensionsalderen og samtidig være med til at sikre væksten i Danmark ved blandt andet at investere i ny danske produktion.

Selskaberne har imidlertid ændret deres investeringsstrategier over de seneste 10-15 år ifølge Jørgen Svendsen, der selv er direktør i pensionsbranchen.

Selskaberne investerer mere i passive investeringer som sikre obligationer samt mere og mere i udenlandske aktier frem for danske virksomheder. Det betyder, at færre pensionspenge i dag bliver investeret, så de understøtter udviklingen og væksten i Danmark.

Interne fordelingsproblemer

En fremrykning af skatten på pension vil, udover at løse en del af problemet med det løbende underskud, tillige sikre den offentlige sektor mulighed for at investere i moderniseringen af skoler, infrastruktur og forskning til gavn for produktionen i Danmark, uanset om den er privat eller offentligt ejet.

Den offentlige sektor i Danmark havde frem til krisens udbrud i 2008 et relativt stort overskud. Men en del af overskuddet stammede fra beskatning af pensionsafkast og var derfor afhængig af udviklingen i den økonomiske boble, hvor de stigende priser på værdier var med til at give et falsk billede af den faktiske økonomi.

Det er også en af årsagerne til, at Danmark er hårdere ramt af den finansielle krise end lande som Tyskland og Sverige, hvis økonomier i højere grad er baseret på produktion.

På den anden side er Danmark som samlet samfund stadig et land med stort overskud i samhandlen med resten af verden. I 2011 blev overskuddet på betalingsbalancen endda rekordstort på 118 milliarder kroner.

Så når den offentlige sektor har et underskud på 100 milliarder, samtidig med at landet som helhed har et stort overskud overfor udlandet, så afspejler det mere interne problemer i fordelingen af indkomsterne end en katastrofal udvikling i den offentlige sektor.

Carl-Aage Jensen er marxist og civiløkonom. Læs hans økonomiske kommentar i Arbejderen i hver måned.