Komiteen har i flere år forsøgt at få myndighederne til at reagere, men har udelukkende fået negative og fagligt inkompetente svar.
af Jesper Petersen, Holmegaard
EU-beskyttede fugle udryddes af biltrafik på Rødebrovej.
Mindst 11 forskellige fuglearter, fire pattedyrarter, to padde-arter og en krybdyrart er fundet trafikdræbt på Rødebrovej.
Den EU-beskyttede mosehornugle er en af de fuglearter, der er allermest truet af biltrafikken tværs igennem EU-fugleområde nummer 91, Holmegaard Mose-området.
Derfor vil Holmegaard Mose Komiteen have vejen flyttet eller drastisk trafikreguleret. Og hurtigst muligt. I dag gennemskærer Rødebrovej på værste vis det internationale naturområde midt på.
Til belysning af problemet har Holmegaard Mose Komiteen gennemgået alle mosehornugle-observationer i området og de interessante data, der viser, at mosehornuglen formentlig udryddes som ynglefugl dér på grund af biltrafik på Rødebrovej, er netop offentliggjort på komiteens hjemmeside.
Komiteen har i flere år forsøgt at få myndighederne til at reagere, men har udelukkende fået negative og fagligt inkompetente svar. Derfor har man nu henvendt sig til EU-Kommissionen med sagen. Da mosehornugle er en af i alt fem fuglearter, som Danmark er særligt forpligtet til at beskytte i Holmegaard Mose Området, er Rødebrovej bogstaveligt talt på kollisionskurs med Danmarks EU-fuglebeskyttelsesforpligtelse.
Læs mere på Mosekomiteens hjemmeside www.holmegaardmose.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278