Hvis vi skal ud i en konflikt, skal vi gøre det i opgangstider, hvor vi har en reel mulighed for at få noget for de mange millioner kroner, en konflikt vil koste os.

 ‑Ejvind Heinecke, formand for Dansk Metal, Lolland Falster

Jeg syntes jeg er nødt til blande mig i debatten om, hvorvidt forliget i industrien er godt eller skidt, efter at have læst hvordan min kollega Bjarne Sørensen, Metal Horsens, udlægger sin opfattelse af forliget.

Det gør jeg, fordi det let kunne se ud, som om  Bjarnes holdning til forliget også er Dansk Metals holdning. Det er det ingenlunde.

Det er for mig at se et godt nok resultat. Det giver en fornuftig udnyttelse af efteruddannelse, som er et vigtigt redskab, hvis man skal kunne bevæge sig på arbejdsmarkedet i dag, da man vil kunne spare sammen tre år bagud, hvis man ikke fik brugt sin uddannelsesret der.

Der er forlænget anciennitet ved genansættelse, der er to gange satsforhøjelser i perioden på 1,4 procent, grundlønstigning ikke mindst til lærlinge på to gange på 2,25 procent, forbedrede forhold for forældreorlov og masser af andre goder.

Det er da korrekt, at det ikke er et prangende forlig, men hvem kunne dog forvente det, som tiderne er lige nu?

Jeg er da klart af den opfattelse, at de forhandlere, vi har, ikke går ud af døren med mindre resultat end det, der var muligt. Så skulle de da være nogle skarn.

Det er for mig at se forkert ikke at opfordre til et ja til overenskomsten. Hvis vi skal ud i en konflikt, skal vi gøre det i opgangstider, hvor vi har en reel mulighed for at få noget for de mange millioner kroner, en konflikt vil koste os.

Bjarne må selvfølgelig have den holdning, han vil, og udtrykke det han vil, men det må bare ikke stå tilbage som den endegyldige sandhed, for det er det bestemt ikke.