At borgerne skammer sig over at være nødt til at søge hjælp er udtryk for et holdningsskred i samfundet, og det har alvorlige konsekvenser.

Debatten om fattigdom og krævementalitet har fået mange til at dukke sig. Borgere, som har brug for hjælp fra det offentlige, skammer sig i stigende grad over, at de ikke kan klare sig selv.

Det oplever mange socialrådgiverne ude på landets jobcentre. En af dem er Vinnie Eliasen, der er ansat i Hvidovre Jobcenter.

– Stort set alle borgere, vi møder, fortæller, at de ikke er kommet for at nasse eller snyde. Jeg er næsten altid nødt til at starte en samtale med at sige, at det ikke er min opfattelse, at de er kommet for at snyde, men for at få hjælp. Ingen har tidligere været begejstrede for at søge hjælp, men nu bliver der sat ord på det. Det kan godt bekymre mig, om der er borgere, der af samme grund afholder sig fra at søge enkeltydelser til deres børn, siger hun til Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside.

At borgerne skammer sig er udtryk for et holdningsskred i samfundet, og det har alvorlige konsekvenser, mener Vinnie Eliasen.

– I dag taler vi meget om krævementalitet, og her står folk på overførselsindkomst først for skud. Men den negative holdning er kun med til at marginalisere folk og få dem endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Her er det fantastisk vigtigt, at vi som socialrådgivere møder folk med accept, og ikke tager de holdninger til os, siger hun.

Debatten om krævementalitet fik for alvor næring med kontanthjælpsmodtageren Carina, som viste sig at have et næsten lige så stort rådighedsbeløb til sig selv og sin datter som en lavtlønnet ufaglært arbejder.

Og debatten blev senere fulgt op af både socialminister Karen Hækkerup (S) og beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) krig mod krævementaliteten.

Jørgen Elm Larsen er professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og har forsket i fattigdom og social eksklusion. Han er bekymret over den negative tone i den offentlige debat over for folk, der har brug for hjælp fra det offentlige.

– Den økonomiske krise har gjort det legitimt at sparke nedad, og derved er folk på overførselsindkomst blevet de nye syndebukke. Den holdning, der er i befolkningen, smitter af på folk, der modtager kontanthjælp. I forvejen rangerede de lavest i det danske samfund, og nu bliver de også udstillet som dem, der nasser på samfundet, siger han til socialrdg.dk.

– Hvis folk føler sig ugleset, så går det ud over deres selvopfattelse. Det får man ikke folk i beskæftigelse af, og dermed fremmer man heller ikke deres muligheder. Modløshed er i det hele taget et problem, og når man så også får at vide, at man bare kræver, gør det bestemt ikke situationen bedre, tilføjer han.