18 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvem skal betale regningen for krisen?

Hvem skal betale regningen for krisen?

Tirsdag, 28. februar, 2012, 10:46:57

Det er besynderligt, at socialrådgivernes formand Betina Post og SF tilsyneladende kunne se en ide i Venstres forslag om at halvere kontanthjælpen for folk mellem 25 og 30 år.

Unge, som er arbejdsløse eller ikke har en uddannelse, står for skud i de reformer, der lægges op til nu.
Mette Kramer Kristensen

af Kim Nielsen, Køge

Det er påfaldende, at det er den svageste del af befolkningen, der finansierer satspuljerne, som anvendes til gode sociale tiltag.

Socialdemokraternes formand for Kommunernes Landsforening (KL) har fået smag for at lade de svageste betale for krisen og sociale tiltag – idet han foreslår – at satsreguleringen for førtidspensionister og pensionister sættes yderligere ned

Den almene sektor

Det er for nylig kommet frem, at det er lejerne i almenboliger, der finansierer integrationsprojekter, da økonomien til det hentes fra Landsbyggefonden.

Når lejerne i almennyttige boligforeninger har betalt lån ned i ejendommen, så fortsætter de med at betale en leje uden hensyn til, at lånet er tilbagebetalt.

I stedet for at betale af på et lån, bliver det indbetalt til Landsbyggefonden.

Formålet er, at de indkomne beløb kan anvendes til bebyggelse af nye almennyttige boliger. Politikerne har nu også udvidet formålet til forskellige integrationsprojekter.

Beboersammensætningen i almennyttige boliger har en stor andel af mennesker på overførselsindkomst, og det er derfor den samme svage gruppe, der finansierer gode sociale tiltag.

Før og efter valget

Derimod er de bedre stillede i samfundet fritaget for at finansiere sociale tiltag.

Måske kan det forklare den manglende solidaritet og sociale forståelse, når politikerne signalerer, at sociale projekter udelukkende skal finansieres af de svageste.

Før valget kunne man høre Villy Søvndals følelsesladede og Helle Thorning-Schmidts kølige retorik:

At det var dem, der havde haft et luksusforbrug og var grådige, som skulle betale regningen, og ikke de, der ikke var inviteret med til dansen om guldkalven.

Det er de nedslidte ældre, som fik forringet deres mulighed for at gå på efterløn, og det er de arbejdsløse, der fik halveret dagpengeperioden, samtidig med at genoptjeningsperioden til dagpenge blev fordoblet.

Angreb på de unge

Venstre har fremsat et forslag om, at kontanthjælpsmodtagere i aldersgruppen mellem 25 og 30 år skal have deres kontanthjælp halveret med den begrundelse, at det vil tvinge den gruppe i arbejde eller uddannelse.

Det er besynderligt, at socialrådgivernes formand Betina Post og SF tilsyneladende kunne se en ide i Venstres forslag.

Selv HK har ytret sig positiv over for at ramme denne aldersgruppe.

Ikke alene er forslaget usympatisk; man skal samtidig huske, at argumentet kan anvendes til at forringe kontanthjælpen for alle kontanthjælpsmodtagere.

Påstanden er, at unge på 25 til 30 år bare kan gå ud og finde sig et job. Så kan man undre sig over, at de unge lader sig udsætte for meningsløs tvangsaktivering, når det lyder som om, at de kun skal række fingrene ud ad vinduet, så er der et arbejde.

Jeg er ked af at sige, at matematikkundskaberne hos de nævnte forekommer meget ringe.

Hvis der kun er en vis arbejdsmængde i samfundet, så får man ikke flere i arbejde ved at anvende tvang og ramme mennesker på deres underhold, medmindre man vil dele arbejdet, og det vil man ikke.

Så vidt jeg er orienteret, findes der ingen lande uden sikkerhedsnet for deres borgere, der har fuld beskæftigelse.

Pisk nytter ikke

Det andet er, at man vil tvinge unge i uddannelse. Men det er jo ikke alle, der har evnen og lysten til at tage en uddannelse. Folk med tilknytning til universiteterne har udtalt, at universiteterne har udviklet sig til et amerikansk college.

Det minder om 1980’erne, hvor gymnasiet blev til et opbevaringssted for de unge. Endvidere fortælles det, at universiteterne er nødt til at lade studerende bestå, selv om de ikke burde have bestået.

Derfor kan man frygte, at de kandidatgrader, der gav adgang til et job, ikke længere gør det, fordi arbejdsgiverne er i tvivl om kvaliteten af de kandidater, der kommer ud fra universiteterne, og selv foranstalter en form for eksamener.

Det værste af det hele er, at det ikke er de studerendes skyld, at de fleste studier er skåret kraftigt ned på forelæsninger og manuduktionstimer.

Jeg ved godt, at både forskningsministeren og beskæftigelsesministeren har fundet frem til den højst mærkværdige løsning, at fremtidige akademikere kan arbejde som kassedamer m/k i Netto.

De mange, der ikke får et job i Netto, kan se frem til halv kontanthjælp i mange år frem, hvis det står til Venstre, HK, socialrådgivernes formand og SF.

Det ville være ønskeligt, at de bedre og bedst stillede i samfundet også deltog i finansieringen af dette samfund – og det ville virkelig give sammenhængskraften et indhold.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. feb. 2012 - 10:46   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev