Lønmodtagerne opfordres af folk med langt højere løn til at acceptere lønstigninger, der er mindre end den forventede prisstigning de næste par år.
af Anna E. Ibsen, Kolding
Ansvarlige direktører har i gennemsnit en årlig grundløn på 4.500.000 kroner og har senest fået en lønstigning på 13 procent i gennemsnit.
Det vil sige en stigning på 585.000 kroner om året eller 48.750 kroner om måneden.
Hvis den ansvarlige direktør viser tilbageholdenhed med egen løn, kan 58 medarbejdere få 1000 kroner mere om måneden før skat for de samme penge.
Hvis disse medarbejdere før lønstigningen tjener 250.000 kroner om året, vil de herefter have en årlig indkomst på 262.000 kroner.
Det vil være en stigning på 4,2 procent til 58 medarbejdere, der normalt tjener 20.833 kroner om måneden før skat.
Mon den ansvarlige direktør kan få sit private budget til at hænge sammen uden lønstigningen på de 13 procent – og dermed klare sig for de hidtidige 274.000 kroner om måneden? Eller rejser direktøren til udlandet for at tjene mere?
Hvor mange virksomheder i Danmark har 58 eller færre medarbejdere? Formodentlig de fleste. Bliver disse virksomheders konkurrenceevne dårligere af, at pengene fordeles mellem 58 personer i stedet for, at enkelt får dem alle?
Hvis jeg tjener 20.833 kroner om måneden og får 1000 kroner mere om måneden, vil jeg nok bruge pengene til bedre mad eller til det, jeg har sparet sammen til gennem længere tid; måske noget, der bruger mindre energi.
Dermed betaler jeg lidt mere i skat og moms – og bliver måske lidt mere miljøvenlig. Staten får dermed mulighed for at give lidt flere penge til helt nødvendige udgifter.
Hvis jeg tjener 274.000 kroner om måneden, vil jeg nok ikke have dén slags udfordringer, men lade investeringskontoen i banken vokse lidt ekstra eller måske investere pengene, så jeg kan få et større skattefradrag.
Staten får dermed endnu færre penge til den slunkne statskasse med de mange mere eller minde finansierede udgifter.
Der er overenskomstforhandlinger nu; de ansvarlige lønmodtagere opfordres af folk med langt højere løn til at acceptere lønstigninger, der er mindre end den forventede prisstigning de næste par år.
Hvis dét går igennem, bliver jeg nødt til at spare mere og betale mindre i moms, og staten får færre penge til de nødvendige udgifter – samfundshjulet kører langsommere, og risikoen for, at jeg bliver fyret, bliver større.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
