Villys fortolkning af virkeligheden er grotesk, men ikke overraskende. Han er ikke kendt for at lade sig anfægte af kendsgerningerne.

af Bonnie Serre, Dragør

Udenrigsminister Villy Søvndal var den 20. februar på statsbesøg i den libyske hovedstad Tripoli.

Her drøftede han et fortsat samarbejde med det regerende nationale overgangsråd.

Sammen med NATO har det ødelagt landet, myrdet de tidligere ledere og overdraget Libyen til islamiske militser, som har deres egne kz-lejre og torturcentre, og som har udslettet hele byer, voldtaget, plyndret og drevet titusinder fra hus og hjem.

Det siger alt om dagens Libyen, at en af de værste forbrydelser er at være sort.

Men Villy var fuld af begejstring, da han med en tyk klump af patos i halsen efter mødet med lederen af overgangsrådet, Mustafa Abdul-Jalil sagde til de fremmødte pressefolk:

»Det er rigtig flot, det der er lavet i Libyen i de sidste fire måneder. Her er så fredeligt. Et stort tillykke. Vi hjalp dem, da de havde brug for det. Det hele er fantastisk. Nu går vi rundt blandt glade mennesker.«

Villys fortolkning af virkeligheden er grotesk, men ikke overraskende. Han er ikke kendt for at lade sine udtalelser anfægte af kendsgerningerne.

Bare trist, at den lille mand er Danmarks udenrigsminister.