Vores hovedkrav fortoner sig som et fjernt minde om tordnende kongrestaler.

Fra happening til fordel for 50 procent-reglen.

Martin Mounzer

Udtalelse

Overenskomst efter overenskomst færdigforhandles i disse dage. Størst opmærksomhed har der naturligt nok været omkring forliget på industriens område, da dette udstikker rammerne for alle andre overenskomster.

Årets industriforlig indeholdt både positive og negative elementer, men i de 47 protokollater, hvoraf mange omhandlede funktionærområdet, kiggede man forgæves efter reelle forbedringer i forhold til vores hovedkrav – afskaffelsen af 50 procent-reglen!

Generalforsamlingen anerkender de forbedringer, der er indeholdt i industriforliget:

Overenskomstens dækningsområde er blevet udvidet, pensionsindbetalinger skal fremover gives af alle løndele, og der kan ske opsparing af frihed til selvvalgt uddannelse. Desværre er forbedringerne blevet dyrt betalt af HK/Privats medlemmer.

For det første blev der ikke taget hul på HK/Privats hovedkrav om en afskaffelse af 50 procent-reglen. Efter at sektoren i månedsvis havde kørt kampagne og mobiliseret tillidsrepræsentanter og medlemmer landet over til kamp mod 50 procent-reglen, valgte man – til medlemmernes undren og frustration – at opgive kravet til fordel for det udvidede dækningsområde. Konsekvensen heraf bliver med stor sandsynlighed, at det vil blive endog meget svært at mobilisere medlemmerne til kamp en anden gang.

For det andet blev der med forliget åbnet op for alle arbejdsgiveres drøm – nemlig funktionsløn, hvor lønnen omfatter betaling for overarbejde. Altså arbejde, hvor overenskomstens bestemmelser om arbejdstid og overarbejdsbetaling reelt sættes ud af kraft.

En sådan funktionsløn skal ganske vist »aftales« mellem den enkelte lønmodtager og arbejdsgiveren, men det vil ikke blive en ligeværdig forhandling på et arbejdsmarked, hvor de fleste frygter for at miste deres job. Helt grotesk bliver denne »forhandling« i en ansættelsessituation, hvor lønmodtageren kan få valget mellem et job med funktionsløn eller at ryge tilbage i arbejdsløshedskøen!

Som frygtet har flere andre overenskomstforlig efterfølgende indeholdt den samme bestemmelse.

Samlet set tegner der sig et billede af en række overenskomster, hvor vi ikke bare måtte se vores hovedkrav fortone sig som et fjernt minde om tordnende kongrestaler, men også en række overenskomster, hvor der er solgt ud af arvesølvet for at opnå nogle få og spredte forbedringer.

På den baggrund anbefaler generalforsamlingen et klart nej til det sammenkædede mæglingsforslag, som vi forventer, at forligsmanden vil fremsætte!

Vedtaget på generalforsamling 5. marts.