18 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stilladsen siger nej

Stilladsen siger nej

Fredag, 09. marts, 2012, 11:03:52

Skurkerollen i årets overenskomstforhandlinger for byggeriet tilfalder alene Dansk Byggeri. Udtalelse

Stilladsarbejdernes Landsklub anbefaler et nej til forliget på byggeriets område.

Vi anerkender, at vores forhandlere ikke kunne komme udenom det elendige resultat for industriens område og derfor var bundet af de meget snævre økonomiske rammer, som her blev lagt.

Vi anerkender også at industriens protokollat om muligheden for at arbejde udover 37 timer uden overtid, i byggeriet er blevet reduceret til en forsøgsordning, som skal styres af forbundet.

Men det ændrer ikke ved, at forliget på vores områder har givet meget små resultater:

De aftalte tillæg og kroner-øre stigninger er langtfra tilstrækkelige til at sikre vores realløn.

Der er absolut ingen forbedringer i kampen mod social dumping

Og så bryder vi os ikke om at blive fodret med vores egen hale, hvilket reelt er indholdet af den nye seniorordning.

Skurkerollen i årets overenskomstforhandlinger for byggeriet tilfalder alene Dansk Byggeri. Med deres ensidige afvisning af alle forslag om opstramning overfor ulovligt arbejde og uorganiseret arbejdskraft – både i forhold til udenlandske arbejdere og falske selvstændige – har de sendt et klart signal om, at de er ligeglade med forholdene på de danske byggepladser.

Vi tolker det som et klart politisk ønske fra Dansk Byggeri om at forholdene på danske byggepladser skal desorganiseres – både hvad angår løn, arbejdsmiljø og uddannelse.

Kort sagt, alt det der gør, at man kan have et værdigt liv som bygningsarbejder i Danmark!

Det vil vi ikke finde os i. Derfor skal Dansk Byggeri have så stort et nej ,at det kan høres!

I tilfælde af storkonflikt vil vi gøre vores til, at også de uorganiserede pladser bliver lukket. Og vi tror på, at vi deler den vilje til at stå sammen om den danske model med rigtig mange andre kolleger i og udenfor byggebranchen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. mar. 2012 - 11:03   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser