Som faglige SF’ere mener vi, at det er piskende nødvendigt med reguleringer af de strategiske finansmarkeder.
af Klavs Balling, Formand for SF’s Faglige Gruppe Storkøbenhavn
Både den danske og den europæiske venstrefløj har masser af opgaver i 2012 og ikke mindst i fremtiden. Der hviler nationalt et stort ansvar på regeringen. Hvilken vej skal den danske arbejderbevægelse, fagbevægelse og venstrefløj vælge?
I vores øjne er der ikke den store tvivl, hvis vi anskuer det med ideologiske øjne. Efter vores opfattelse skal vi have indført tobinskatten. Tobinskatten er kendetegnet ved, at den mindsker incitamentet til at lave kortsigtet valutaspekulation – gevinsten er, at der kan skabes mere stabile valutakurser.
Tobinskatten kaldes også »Robin Hood-skatten«, fordi den i stor grad flytter økonomiske midler over fra tvivlsomme kapitalfonde til aktive investeringer i varige arbejdspladser. Konklusion: Det burde ligge til højrebenet for især socialdemokraterne og SF, der begge ideologisk har et socialt udgangspunkt.
Merkel og Sarkozy
For nylig foreslog den europæiske højrefløj med Tysklands forbundskansler Angela Merkel og Frankrigs Nicolas Sarkozy i spidsen, at der skal indføres en tobinskat.
Set med venstrefløjsøjne kunne man godt have »Merkozy« stærkt mistænkt for, at det skal være et middel til at stabilisere den europæiske økonomi i en krisetid, hvor krisebevidstheden af indlysende grunde har bidt sig fast mange steder – både hos almindelige borgere og i de nationale fagbevægelser i Europa.
Vi har ikke fantasi til at forestille os, at den fransk-tyske akse lige pludselig er begyndt at interessere sig voldsomt for de uligheder, som er blevet konsekvensen af deres politik i deres respektive lande. Mon ikke det handler om, at der for eksempel snart skal være præsidentvalg i Frankrig?
Tobinskatten er også kendetegnet ved, at handel med værdipapirer beskattes. Det lever ganske godt op til de tanker vi og beslægtede folk i SFs faglige rækker har om at få sat tryk på økonomien, offentlige investeringer og dermed også skabelse af flere arbejdspladser i Danmark.
Vi bliver i den grad bekræftet i fornuften bag det, når cheføkonom Mads Lundbye Hansen fra CEPOS nærmest »forudser Danmark og Europas undergang«, hvis vi laver en tobinskat! CEPOS interesserer sig i vores optik ikke for almindelige lønmodtagere, men orienterer sig meget ensidigt til fordel for den internationale storkapital, som aldrig har interesseret sig for udvikling af velfærdssamfundet.
Det er interessant, at den nuværende regering med S, SF og De Radikale i regeringsgrundlaget formulerer forholdet til tobinskatten på denne måde:
»Regeringen vil gå forrest i EU i kampen for en indførelse af en global skat på finansielle transaktioner og vil presse på for en stærkere og klogere international regulering af finanssektoren for at forhindre flere finanskriser. EU bør bruge sin politiske vægt til at presse USA, Japan og andre lande til at indføre internationale standarder for finansverdenen.«
Støtter Nyrup og Lykketoft
Som SF’ere kan vi uden forbehold støtte den kritik som blandt andet Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft har fremført. De to tidligere socialdemokratiske formænd mener, at det er urealistisk, at for eksempel USA i nær fremtid vil acceptere en tobinskat. Som faglige SF’ere mener vi, at det er piskende nødvendigt med reguleringer af de strategiske finansmarkeder.
Her tænker vi både nationalt på den danske bankverden, forsikringsselskaber og en række andre væsentlige aktører. Men også internationalt skal vi tænke mere solidarisk. Hvorfor ikke også beskatte internationale kapitalfonde?
Kapitalfonde tænker meget kortsigtet. I profit. Deres overordnede målsætning er at opkøbe veldrevne virksomheder. Når overskuddet eller profitten er stor nok, og værdierne er suget ud, sælger man virksomheden uden at tænke på de ansatte og de forpligtelser, der følger med, når man skal drive virksomhed.
Hvornår har vi sidst set, at en kapitalfond har prioriteret socialt ansvar, danske eller andre nationale overenskomster, personalepleje eller uddannelse særlig højt? Det er meget ofte især 3F-medlemmer og andre med kort uddannelse, der bliver tabere i disse »eksperimenter«.
For os fagligt aktive på venstrefløjen er det påfaldende, at hvis man analyserer selve tanken om en tobinskat ligger regeringen til højre for Merkel og Sarkozy isoleret set. Men hvis de to arbejderpartier i regeringen griber det fornuftigt an og tager en dialog med fagbevægelsen, med menige medlemmer af Socialdemokraterne og SF, kan man rette op på mange af de indrømmelser, man har givet De Radikale i regeringssamarbejdet.
De Radikale repræsenterer et helt andet vælgergrundlag end de to arbejderpartier. De Radikale er ikke interesseret i at »genere« storkapitalen, hvorimod især SF gennem historien har haft en klar formuleret politik for omfordeling fra rig til fattig.
Samtidig er Vestager presset af sit bagland. Stærke kræfter i hendes parti er på linje med mange andre, der vil have indført den stærkt omdiskuterede Tobinskat
Derfor kære regering: Kom i gang med en strategi for at indføre en tobinskat, som rent politisk kan skabe dels arbejdspladser både i Danmark og i EU, men også for at give højrefløjen i form af Merkel og Sarkozy et kvalificeret modspil.
Demokrati frem for spekulation
»Merkozys« ærinde med tobinskatten er som sagt en anelse populistisk, mens S og SF via deres forankring i fagbevægelsen skal argumentere med skabelse af flere arbejdspladser, mindre ulighed, mere demokrati og ikke mindst mindre valutaspekulation!
Regeringen lagde flot ud med at afskaffe fattigdomsydelserne, så hvis S og SF kan presse på for en tobinskat, vil vi stå stærkere ideologisk i forhold til den skarpe kamp mod de borgerlige fremover. Det er vigtigt, at vi får taget fat på denne sag og påvirker vores politikere i Folketinget og i EU.
Det er i øvrigt vigtigt for SF’s Faglige Gruppe i Storkøbenhavn at understrege, at vi bakker op om SFs deltagelse i regeringen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278