Ikke siden man droppede Aristoteles, skolastikken og vorherre, har der været noget rimeligt argument for, at så komplekse materier ikke skulle udvikle sig

Svar til Carlo H. Hansen

I et indlæg i Arbejderen af 29. februar er Carlo H. Hansen ude med riven efter undertegnede, fordi jeg i en skærveknuser skrev, at vi længe har vidst, at universet som helhed udvider sig.

Ved samme lejlighed får astronom Anja C. Andersen et fur, fordi hun i en avisartikel er kommet til at skrive, at en konsekvens af Einsteins specielle relativitetsteori er, at lyset har en endelig hastighed.

Velkommen på scenen, Carlo! Godt at se, at du er i fin form! Og ja, du har da ret, jeg burde have skrevet, at den teori, at universet udvider sig, i mange årtier har haft dominerende tilslutning blandt fysikere og astronomer, og i dag af de allerfleste tages for et faktum, selv om det ret beset kun er en teori.

Og Anja C. Andersen har begået en bøf ved at skrive »endelig« i stedet for »absolut« eller »konstant«. Men ærlig talt, jeg synes, det er at skyde gråspurve med kanoner.

Anja C. Andersen ved utvivlsomt, at det var Ole Rømer, der afslørede, at lysets hastighed er endelig. Og hvad min skærveknuser angår: Hvor mange kors skal man slå for sig? Der bliver jo ikke plads til andet end at slå kors for sig. Og det var ærlig talt ikke mit ærinde med den klumme.

Einsteins fortolkning

Men dit virkelige mål er jo heller ikke hverken Anja C. Andersen eller mig, men Einstein og hans fortolkning af de mærkelige fysiske paradokser omkring lysets hastighed.

Du mener tilsyneladende, at du har en bedre fortolkning, uden at du dog røber skyggen af positiv argumentation for denne bedre fortolkning. Hvad du gør i stedet, er at plukke mere eller mindre tilfældigt udvalgte citater fra et par autoriteter imod teorien om universets udvidelse.

Hvad er det for en slags argumentation? Du ved jo godt, at der findes et utal af mod-autoriteter, som kan citeres for at forsvare teorien.

Jeg mener, paradokserne omkring lysets bevægelser er rent empiriske. Så hvis ikke man bryder sig om Einsteins bud på en forklaring, har man stadig nogle paradokser, der skal forklares.

Udviklingshistorien

Og hvad universets eventuelle udviklingshistorie angår, synes jeg, det ville være yderst mærkeligt, hvis der ingen var.

Ikke siden man droppede Aristoteles, skolastikken og Vorherre har der været noget rimeligt argument for, at så komplekse materier ikke skulle udvikle sig, i hvert fald ikke som jeg kender til.

Jeg synes, de fleste teorier og observationer – heriblandt Einsteins relativitetsteorier og Hubbles observationer – bringes bedst i sammenhæng og får størst forklaringsværdi i lyset af teorien om en universel udviklingshistorie.

 Hvis du mener noget andet, kunne det være rart at se et positivt argument for synspunktet. Der findes et kinesisk ordsprog, der siger, at det er bedre at tænde et lys end at forbande mørket. Vil du ikke godt overveje det?