A.P. Møller-Mærsk' regnskab giver ikke en retvisende fremstilling af koncernens vilje til at betale skat. Udelader vi olie- og gas-aktiviteterne betaler Mærsk blot 22,4 procent af sit overskud i skat.
Økonomikommentar
af Carl-Aage Jensen
I slutningen af februar offentliggjorde A.P. Møller-Mærsk regnskabet for 2011. Resultatet var et overskud på lidt over 50 milliarder kroner før skat og på godt 18 milliarder kroner efter skat.
Sådan fremgår det af koncernens officielle regnskab, og sådan blev det gengivet i landets aviser herunder Arbejderen.
Hvis de oplysninger er en korrekt fremstilling af koncernens regnskab, så har A.P. Møller-Mærsk betalt cirka 64 procent af sit overskud i skat. Så kan man bedre forstå, at A.P. Møller-Mærsk tidligere på året gik i offensiven med det budskab, at koncernen skam betaler en rimelig andel af sit overskud i skat i overensstemmelse med reglerne i de 130 lande, de opererer i.
Det store spørgsmål er imidlertid, om regnskabet er en retvisende fremstilling af A. P. Møller-Mærsk' vilje til at betale til samfundet over skatten.
Det korte men præcise svar er nej.
Olie og gas
Møller-Mærsk deler sine aktiviteter op i seks hovedområder: Containertransport, olie- og gasaktiviteter, drift af havneterminaler, tank, offshore og anden skibsfart, detailhandel samt andre virksomheder.
I denne sammenhæng er olie- og gas aktiviteterne af speciel interesse, da selskabets betaling for at hente olien i staternes undergrunde netop sker i form af forskellige skatter.
Udelader vi olie- og gasaktiviteterne, får vi derfor også et mere retvisende billede af koncernens skattebetaling, og det viser et helt andet billede. Det samlede resultat i 2011 opgjort i US dollar er 9422 millioner før skat og 3362 millioner dollar efter skat – altså 64 procent i skat. Resultatet af alle koncernens aktiviteter minus Olie- og gas gav 1676 millioner dollar før skat og 1301 millioner dollar efter skat. Det svarer til, at A.P. Møller-Mærsk i 2011 betaler blot 22,4 procent af sit overskud i skat fra alle andre aktiviteter end olie- og gasudvindingen.
De tilsvarende tal for 2010 viser at koncernen betalte blot 13,2 procent i skat af sit overskud i den øvrige del af de verdensomspændende aktiviteter. Ikke just imponerende.
Til sammenligning er den danske selskabsskat 28 procent. Jeg har ikke indsigt i, om A.P. Møller-Mærsk følger skattereglerne i de cirka 130 lande, hvor selskabet har aktiviteter, men vi kan fastslå at regnskabet ikke giver et retvisende billede af skattebetalingen.
En gammel bil
Olien bliver i regnskabet nærmest behandlet, som om det var resterne af en gammel bil, som staten får skrothandleren til at hente gratis mod, at han kan sælge de dele, der stadig er noget værd.
Men olie og gas er mange penge værd, og det er en meget givtig forretning at hente den op af undergrunden, selv om A.P. Møller-Mærsk' olie - og gas aktiviteter afregner over 70 procent af overskuddet i forskellige former for skatter. I 2011 var overskuddet efter skat af olie- og gas aktiviteterne cirka 50 procent større end overskuddet i resten af koncernen.
Dagen efter at Mæsk offentliggjorde sit regnskab, frigav de såkaldte Økonomiske Vismænd en rapport om landets naturressourcer. Heri gav de også en vurdering af, hvor stor en del af værdierne i forbindelse med udvinding af olie og gas i Nordsøen, som tilfalder staten, og hvor meget der tilfalder aktørerne i Nordsøen herunder A.P. Møller-Mærsk.
I øjeblikket er ekstraprofitten ved udvinding af olie- og gas i Nordsø så stor, at »afkastet efter skat i Nordsøen er cirka tre gange så højt som afkastet før skat i industrien«, oplyser vismændene. De konkluderer, »at erhvervet på trods af særbeskatningen i Nordsøen beholder en væsentlig andel af ressourcerenten i tilgift til den gennemsnitlige forrentning, som indtjenes i andre erhverv«.
Ekstraprofitten
Ekstraprofitten eller ressourcerenten, som vismændene kalder den i forbindelse med olie og gasudvindingen, er en ekstra profit, som kapitalisterne får udover den profit, som de normalt kan få ved at investere i anden industriproduktion i Danmark.
Vismændene har beregnet en sådan gennemsnitsprofit i industrien til at være cirka 8 - 10 procent før skat afhængig af tidsperioden, mens profitten i Nordsøen er 24-30 procent efter skat i de tilsvarende perioder.
I dag får den danske stat 78 procent af ressourcerenten, men vismændene forventer, den falder til cirka 71 procent i årerne fremover. Det er fordi den nuværende aftale om udvinding af olie- og gas i Nordsøen ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de stigende oliepriser. Til sammenligning får den norske stat 85 procent af ekstraprofitten, så der er helt klar ekstra milliarder at hente til den slunkne statskasse.
Det er væd at bemærke forud for det serviceeftersyn, som regeringen har bebudet, den vil underkaste den nuværende aftale med A.P. Møller-Mærsk. Spørgsmålet er, om regeringen er parat til at bryde med den tidligere VK-regerings politik på dette område. Energiminister Martin Lidegaards reaktion på vismændenes rapport tyder ikke på det. Energiministeren havde i tv meget travlt med at forsvare selskabernes ret til en ekstraprofit, og han undlod helt at forsvare det rimelige i Vismændenes forslag om øget beskatning.
Carl-Aage Jensen er marxist og civiløkonom. Læs hans økonomiske kommentar i Arbejderen i hver måned.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278