Løslad Hana Shalabi og alle andre palæstinensiske fanger i israelske fængsler. Stop Israels anvendelse af administrativ tilbageholdelse.
fra Internationalt Forums Mellemøstgruppe
Hana Shalabi blev fængslet den 16. februar i år og idømt seks måneders fængsel under administrativ tilbageholdelse. Hun indledte straks herefter sin sultestrejke i protest mod de brutale fængselsforhold og imod den administrative tilbageholdelse, det vil sige fængsling uden anklage og retssag.
Dette fik de israelske myndigheder til at forkorte fængselsperioden til fire måneder, i håb om at hun ville stoppe sultestrejken. Men Hana Shalabi fortsætter sultestrejken nu på fjerde uge og er kraftigt svækket.
Hana Shalabi, der er 30 år og kommer fra Jenin-regionen, har tidligere siddet to år i fængsel under administrativ tilbageholdelse, men blev løsladt i oktober 2011 som led i udvekslingsaftalen om den israelske fange Gilad Shalit.
Hun blev dog hurtigt arresteret igen og atter uden retssag og anklage. Der antydes – som altid når der er tale om administrativ tilbageholdelse med ’secret files’ – at hun »er til fare for sikkerheden«.
Internationalt Forums Mellemøstgruppe kræver øjeblikkelig løsladelse af Hana Shalabi og alle andre palæstinensiske fanger i israelske fængsler.
Vi fordømmer på det kraftigste Israels omfattende brug af administrativ tilbageholdelse, det vil sige fængsling uden anklage og retssag og ofte med uendelige forlængelser af fængselsperioden.
For tiden sidder cirka 400 palæstinensere fængslet under administrativ tilbageholdelse. Israels omfattende brug af administrativ tilbageholdelse siger meget om indholdet i Israels påståede demokrati
Stop besættelsen – Frit Palæstina!
Udtalelsen er sendt til Israels ambassade i Danmark
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278