Det er næsten umuligt at stramme betingelserne for at få førtidspension, medmindre man afskaffer den – og derfor skal der så indføres et alderskriterium

Uddannelse er godt, men arbejdspladser er en forudsætning for at få arbejde... En person rakte hånden i vejret, og da han fik ordet, sagde han: »Jeg har tre kandidatgrader, fast konto i hypotekbanken og møderet i fogedretten hver fjortende dag«. Tegning: Claus Seidel/Uofficielle Synspunkter

af Kim Nielsen, Køge

Socialdemokratiet og SF har sagt, at deres vej til socialisme skal ske via reformer, således at der bliver en bedre fordeling af samfundets ressourcer. I dag forekommer det, at reformer i disse partier betyder alt andet end deres oprindelige politiske mål

De samme partier gjorde før folketingsvalget 2011 en stor dyd ud af at ville afskaffe social ulighed og bevare velfærdsstaten.

Den nye, »lyseblå« regering afskaffede integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet, hvilket Enhedslisten anvender i deres argumentation for, at denne regering er langt bedre end VKO.

Der er ikke gået lang tid, før den nye regering tog den tidligere regerings bebudede økonomiske politik og arbejdsmarkedskommissionens (næsten udelukkende bestående af højreorienterede økonomer) anbefalinger til sig.

Det vil sige følgende forringelser på det sociale område:

Fleksjob og førtidspension

Borgere , der er blevet visiteret til et fleksjob, skal have sat deres fleksydelse ned, når de har ventet to år på et fleksjob.

Det skal gøres sværere for mennesker under 40 år at få en førtidspension. I mellemtiden skal de være i et udviklingsforløb, hvor deres sociale ydelse skal forblive lav.

Socialminister K.K. Steincke gjorde engang op med, at betingelsen for at modtage socialhjælp skulle være, at ansøgeren skulle være værdigt trængende, idet det var et ydmygende kriterium.

Nu kan man læse, at der hersker den opfattelse i den nye regering, at hjælpen skal rettes mod de værdigt trængende.

Denne meget tydeligt liberalistiske holdning, der findes i S og SF, kan måske forekomme overraskende for nogle, men det kommer næppe som et chok, når man ser på rekrutteringen af folketingsmedlemmer til de nævnte partier.

Det er fortrinsvis akademikere og studerende, der har nydt godt af den velfærdsstat, som især arbejderklassen byggede op. Ikke alene forekommer det, at de har glemt deres rødder, men de har heller ikke længere noget ideologisk grundlag.

Derfor er der intet mærkeligt i, at deres poliske udsagn afhænger af, hvor de formoder, der er stemmer at hente. Det er ikke en kunst at finde politiske udsagn fra de pågældende, som ophæver hinanden.

For eksempel i 2005 mente beskæftigelsesministeren, at en del af de svageste borgere skulle have førtidspension. Det er en opfattelse beskæftigelsesministeren ikke deler i dag.

SF kommer med vekslende udsagn om, hvorvidt de er eller ikke er enig med socialministeren i afmontering af velfærdsstaten.

Socialministeren sagde, at det var nødvendigt at stramme betingelserne for at få bevilget en førtidspension, fordi der var for mange, som får  den.

Man kan undre sig over den påstand, når det er et faktum, at borgerne næsten ikke må have nogen erhvervsevne tilbage for at kunne få bevilget en førtidspension.

Det er næsten umuligt at stramme betingelserne for at få førtidspension, medmindre man afskaffer den – og derfor skal der nu indføres et alderskriterium.

Kontanthjælp

Man har en anelse om , at der doseres endnu mere tvangsaktivering. I øjeblikket praler Aalborg Kommune og beskæftigelsesministeren med, at kravet om tvangsaktivering skræmmer mange unge fra at søge om kontanthjælp.

Påstanden om, at de pågældende bare går ud og finder sig et job, holder ikke. Det forekommer ikke sandsynligt, at de unge bare kan få sig et arbejde eller en uddannelse. Det kunne også tænkes, at der er unge, som bliver sendt ud i kriminalitet, hvis de ikke har noget at leve af.

Alle unge skal have en uddannelse uden hensyntagen til, at der er nogen, der enten ikke har evnerne eller lysten til uddannelse. Påstanden om, at uddannelse fører til ansættelse, virker ikke holdbar, når der er massearbejdsløshed for akademikere.

For mange år siden på LO-skolen i Roskilde fortalte daværende arbejdsminister Jytte Andersen til en forsamling af arbejdere, at uddannelse var vejen frem i livet.

En person rakte hånden i vejret, og da han fik ordet, sagde han: »Jeg har tre kandidatgrader, fast konto i hypotekbanken og møderet i fogedretten hver fjortende dag, så hvis nogen vil med i klubben, så er de velkomne«.

Jytte Andersen fik efter at have sundet sig sagt, »der er altid nogle, der er uheldige«. Det er nok en sætning som Mette Frederiksen med flere om nogle år skal anvende flittigt.

Det er påfaldende, at den retorik, der anvendes i forbindelse med besparelserne på dette område, går ud på, at det er umenneskeligt at parkere folk på overførselsindkomster.

Tvangsaktivering

De samme politikere er hårdføre nok til at ville lade nogle mennesker leve i fattigdom, og de går endda ind for den ydmygende og nedværdigende tvangsaktivering. Det sker typisk i form af udsigtsløs virksomhedspraktik og løntilskudsjob.

Mange af dem, der advarede i 1972 mod indtræden i EF, påpegede, at det ville få konsekvenser for vores velfærdsstat. Det er et faktum, at EU er kapitalisternes projekt. Borgernes sociale rettigheder ligger ikke EU på sinde.

Det viser sig, at ikke-folkevalgte kommissærer har en uhyggelig stor indflydelse på den førte økonomiske politik – herunder fordelingen af samfundets ressourcer. Borgerne har en minimal medindflydelse på den politik, der føres, og de retsregler, som bestemmer deres hverdag.

Tilhængerne af EU ynder at sige - »se hvad EU har gjort for dig«. Gad vide, om man ville bruge det reklame-slogan for EU i forbindelse med sociale forringelser.

S og SF har ikke blot accepteret en borgerlig økonomisk politik og sociale forringelser på grund af EU. De er også varme tilhængere af et system, der har koblet befolkningerne af med hensyn til demokratiske beslutninger

Det virker som en vittighed, når nogen påstår, at der er en forskel mellem den nye, »lyseblå« regering og den tidligere borgerlige regering.