Der findes ikke bevægelse uden materie, og forestillingen om eksistens af lysbølger, der ikke udbreder sig i noget som helst, er den rene overtro.

af Carlo H. Hansen, Tilst 

Nej, nej, for min skyld skal du endelig ikke græmme dig (den 14. marts) over, at du i din »Skærveknuser« den 17. februar ikke fik skrevet, at teorien om universets udvidelse »i mange årtier har haft dominerende tilslutning blandt fysikere og astronomer, og i dag af de allerfleste tages for et faktum«.

For det preller helt af på mig. Rigtigheden af en teori afhænger ikke af nogen flertalsafgørelse.

Anja C. Andersen har i en artikel i Weekendavisen skrevet udmærket om konsekvensen af den erkendelse, at lysets hastighed ikke er uendelig stor, nemlig erkendelsen af, som hun siger i overskriften, at »Vi ser på ungdomsbilleder af stjernerne«.

Og eksempelvis om en stjerne, hvorfra lyset har været undervejs i fire år, får vi af Anja Andersen at vide: »Vi ser altså ikke stjernen, som den ser ud i dag, men som den så ud for fire år siden.«

Efter i artiklen at have givet andre tilsvarende eksempler kan hun konkludere: »Konsekvensen af en endelig lyshastighed er således, at vi ser tilbage i tiden«.

Lysbølgerne

Desværre bliver lysets endelighed i artiklens indledning gjort til en konsekvens af Einsteins relativitetsteori og ikke en opdagelse af Ole Rømer, hvad jeg i Arbejderen den 1. marts har haft lejlighed til at kritisere.

Hertil kan du så »oplyse«, at Anja Andersen blot er kommet til at skrive »endelig« i stedet for »absolut« eller »konstant«!

Du gør det hele lidt for indviklet, og jeg vil vende tilbage til hovedemnet.

Der findes ikke bevægelse uden materie, og forestillingen om eksistens af lysbølger, der ikke udbreder sig i noget som helst, er den rene overtro.

Men det er sådanne bølger, den moderne fysik og astronomi kalkulerer med, og som også ligger til grund for teorien om universets udvidelse.

Einstein

Da Einstein i sin tid blev tildelt nobelprisen i fysik for året 1921, var det retfærdigvis ikke for relativitetsteorien med dens tåbelige immaterielle bølger, men det var først og fremmest for opdagelse af loven om fotoelektrisk effekt, hvor lyset bliver betragtet som partikler, fotoner.

I sit værk »The observational approach to cosmology«, Oxford 1937, omtalte Hubble i forbindelse med ideen om universets udvidelse: »… denne tvivlsomme verden, den relativistiske kosmologis ekspanderende univers«.

Og han foreslog, at de systematiske, store rødforskydninger i lyset fra galakserne kunne skyldes, at fotonerne påvirkes af det tyngdefelt i rummet, som de rejser igennem i millioner eller milliarder af år, således at lyset mister energi proportionalt med den afstand, det tilbagelægger gennem verdensrummet.

Sådan! Så beskæftiger vi os med fysik og ikke overtro og mystik.

Hvad universets udviklingshistorie angår, kan jeg anbefale dig at læse afsnit V. Naturfilosofi. Tid og rum. i »Anti-Dühring« og de sidste sider i Indledning i »Naturens dialektik«.

Begge værker er af Friedrich Engels.