Når venstrekræfterne selv svækker marxismens indflydelse, åbnes døren på vid gab for borgerlig ideologi og filosofiske systemer, som historien for længst har overhalet.

Grafik: Thomas Kruse Tekst: Carl Scharnberg Udsendt af Uofficielle Synspunkter 1990.

af Lars Ulrik Thomsen

I en større sammenhæng er Danmark et interessant land, når det gælder filosofiens udvikling.

Går vi ud fra den marxistiske tese om de materielle forholds betydning for vores ideer, kan vi som nation opvise både en progressiv og en reaktionær side.

Den progressive tradition er knyttet til de folkelige bevægelser, der markerer højdepunkterne i vores historie. Den reaktionære er knyttet til Danmarks placering i det imperialistiske verdenssystem.

De forskellige ideologier har rod i et modsætningsfyldt åndsliv, der præges snart af idealistiske snart af materialistiske opfattelser.

Det kommer tydeligt til udtryk i de forskellige strømninger inden for filosofien i det 19. og 20. århundrede.

I begyndelsen af det 20. århundrede skete der en række videnskabelige opdagelser, som skulle komme til at påvirke filosofiens videre udvikling.

Niels Bohr var en af de fysikere, der kom til at præge vores opfattelser gennem sin banebrydende forskning inden for mikrofysikken.

1920’erne var en travl tid for Niels Bohr. Han var blevet udnævnt til leder af det nyoprettede institut for teoretisk fysik i København, og arbejdet bestod dels af forsøg, generalisering af erfaringerne og konferencer i ind- og udland.

Efterhånden gik det op for Bohr, at de nye resultater inden for mikrofysikken ikke kunne rummes inden for den klassiske fysiks begreber, men at der måtte udvikles helt nye.

Hvordan løste han problemet med at omsætte atomernes bevægelseslove til et forståeligt sprog?

Bohr udviklede et nyt begreb – komplementaritetsbegrebet, som indebar, at man ikke kunne erkende den fulde sandhed om materiens mindste dele, men kun dele af den.

For at forstå Niels Bohrs begrebsverden må vi søge i filosofiske værker, hvor en lignende tankegang er udviklet.

Kant, Hegel og Bohr

Hvilke personer og ideer var det, der påvirkede Niels Bohr i hans ungdom? En af de centrale var psykologen og filosoffen Harald Høffding, som hørte til familiens vennekreds.

Høffding var formand for det danske Kant-selskab, og derfor er det nærliggende at søge i denne retning, når man vil forstå Niels Bohr.

Det interessante spørgsmål er, hvorfor det blev Kant og ikke Hegel, som kom til at præge en af det 20. århundredes store videnskabsmænd?

Det har helt afgørende betydning for vores forståelse af de nye opdagelser inden for naturvidenskaben.

Reaktionen har altid haft en fin næse for de strømninger, som fremmer dens interesser. Alene i antallet af udgivelser kan man læse en hel del.

I bibliotek.dk kan man om G.W.F. Hegel finde 123 poster, om Immanuel Kant 665. Det vil sige mere end fem gange så mange titler om Kants filosofi.

Der mangler i den filosofiske tradition i Danmark en dybtgående interesse for Hegels arbejder.

Fra tid til anden dukker debatten om »kulturradikalismen« op i medierne. Den bliver i dag set som et modstykke til borgerlige ideologers ideer i det, som er blevet kaldt »kulturkampen«.

I virkeligheden er den »kulturradikale tradition« et udtryk for Kants dominerende indflydelse i den filosofiske tradition i Danmark.

Filosoffen Carl Erik Bays »Kulturradikale kapitler« giver et meget anskueligt billede af Kants indflydelse i progressive kredse i Danmark og Norden.

I kapitlet »Kulturradikalismens filosofi – en introduktion til nykantianismen« findes en skildring af denne tradition, og hvordan den kom til at påvirke arbejderbevægelsen. 1)

I perioder har den virket som en progressiv kraft, for eksempel i 1930’ernes antifascistiske kamp.

Revisionismen

Til andre tider, som i 1950’erne og 1980’erne, har den påvirket arbejderbevægelsen i negativ retning, fordi nykantianismen svækker det marxistiske idegrundlag.

I 1950’erne blev der ført en livlig debat i tidsskrifterne »Tiden–Verden Rundt« og »Dialog« om dialektik og videnskabens rolle i samfundet.

Denne debat var en medvirkende årsag til at teorien blev holdt levende, og at DKP kunne modstå de revisionistiske angreb fra Aksel Larsen, Mogens Fog og andre.

Revisionismen angriber alle de væsentlige principper i marxismen og forsøger at erstatte dem med den etiske socialismes begreber.

Niels Bohr deltog ikke direkte i denne debat, men indirekte kom han til at spille en reaktionær rolle med begrebet »komplementaritet«.

Med dette begreb satte han et af marxismens vigtigste grundsætninger ud af kraft – dialektikken og dens arbejde med modsætninger.

Selvom det lykkedes DKP at afvise revisionisterne i 1950’erne, blev det borhske tankegods alligevel smuglet ind ad bagdøren. Gradvist erstattedes dialektikken af det, som senere har vist sig at være kantianske ideer.

Når så mange i arbejderbevægelsen afviser dialektikkens metode, har det direkte forbindelse til Kants teorier om at forsone modsætninger.

Dette eksempel er kun et enkelt, men de samme tanker kan genfindes på en lang række områder, som er vitale for arbejderbevægelsen.

Et andet eksempel er holdningen til den utopiske socialisme – forløberen for den videnskabelige socialisme.

Det er nemlig siden kontrarevolutionen start i 1989 blevet tydeligt, at den målbevidste stræben efter at forene arbejderbevægelsen med marxismen er afløst af udbredelsen af den etiske socialisme.

Dens mål er at overbevise alle gode kræfter om det formålstjenlige i socialismen.

Den er identisk med det, vi forstår ved den utopiske socialisme, som det kostede Marx og Engels et livslangt arbejde at overvinde i datidens arbejderbevægelse.

Når venstrekræfterne selv svækker marxismens indflydelse, åbner de samtidig døren på vid gab for borgerlig ideologi og brokker af filosofiske systemer, som historien for længst har overhalet.

Derfor er det helt afgørende for arbejderbevægelsens fremtid at overvinde det teoretiske efterslæb og frigøre sig fra idealismens indflydelse.

1) Carl Erik Bay: Kulturradikale kapitler, C.A. Reitzels Forlag 2003. (Særligt kapitel 7.)