Mange af dem, der nu udfører tortur, har måske selv prøvet den, eller familiemedlemmer eller venner har prøvet den.

af Eigil Nielsen, Frederiksværk

Arbejderen kritiserer skarpt, at der udføres tortur i fængsler i Libyen. Det er en berettiget protest. Kan der gøres noget for at få torturen standset, bør det gøres.

Læserne kan imidlertid få det indtryk, at tortur i fængslerne er et nyt fænomen i Libyen, hvad det slet ikke er. Mange af dem, der nu udfører tortur, har måske selv prøvet den, eller familiemedlemmer eller venner har prøvet den.

Hadet mod det tidligere regime kan være stort og være baggrunden for de uacceptable handlinger.

Under Gadaffis styre blev fanger henrettet ved offentlig hængning. I 1996 gjorde fanger i Abu Salim-fængslet  oprør. De blev lovet forhandling, men i stedet blev de 1270 fanger brutalt skudt i en massakre.

Under Gadaffis styre var politiske partier, fagforeninger og andre sammenslutninger forbudt. Gadaffi byggede de seneste år hovedsagelig på stammer og klaner, som han lod rivalisere med hinanden.

Befolkningen har således ingen demokratiske traditioner at bygge på, og det kan være en væsentlig baggrund for det kaos, der nu hersker.

Ønsker man at danne sig et indtryk af forholdene under Gadaffi, kan jeg anbefale at læse bogen »I mændenes land« skrevet af Hisham Matar, hvis far er »forsvundet« i Gadaffis fængsler.

Svar til Eigil Nielsen:

Oplysningerne i dette indlæg fra Eigil Nielsen og i den nævnte bog har vi ingen grund til at kommentere. Men i anledning af antydningen af, at Arbejderen skulle have skønmalet tiden i Libyen under Gadaffi kan vi henvise til at Arbejderen for eksempel den 1. februar 2011 bragte en artikel under overskriften: »Gadaffi er EU’s nye grænsevagt«. Heri er der forfærdende oplysninger om Gaddafi-regimets behandling af mennesker. Denne midterside blev bragt i Arbejderen inden opstanden i Libyen tog sin begyndelse.

Redaktionen.