Eurolandenes krisefonde blev udvidet fredag i sidste uge. Spørgsmålet er, om det blot svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen i kulden. I så fald er det en ret stor tissetår.
af Helge Knudsen
På fredagens Eurogruppe-møde besluttede eurolandenes økonomi- og finansministre at skyde endnu flere penge i de fælles krisefonde, der til juli får selskab af en ny, permanent fond med en lånekapacitet på 500 milliarder euro. Fonden har fået navnet ESM, den Europæiske Stabilitets-Mekanisme.
Med de godt 300 milliarder euro, der er allerede er udlånt til de kriseramte eurolande, er der nu afsat i alt godt 800 milliarder euro. Dog ikke for de kriseramte eurolandes skyld. De må acceptere enorme, EU-dikterede sociale nedskæringer til gengæld for lånene, og bliver reelt sat under administration.
ESM’en er lavet for at redde euroen. Lånemekanismen skal forhindre, at Grækenland eller måske endda Italien går statsbankerot, og dermed sænker hele europrojektet. Samtidig sikrer mekanismen, at de storbanker, der har lånt de kriseramte eurolande penge, kan få dem igen med renters rente.
Spørgsmålet er så, om krisefond-manøvren blot vil svare til at tisse i bukserne for at holde en frysende euro varm i en økonomisk isvinter. Eller om euroen nu virkelig er klædt på til at stå krisen igennem.
Knap 6000 milliarder kroner
De 800 milliarder euro svarer til 5950 milliarder kroner, hvilket er mere end fire gange den årlige produktion af vare og tjenesteydelser i Danmark – det såkaldte bruttonationalprodukt, forkortet BNP.
Det enkelte eurolands indskud i ESM’en sker efter størrelsen af dets BNP. Tyskland, Frankrig og Italien kommer således til at stå for næsten to tredjedele af indskuddet. Desuden vil eurolandene skyde yderligere 150 milliarder euro i Den internationale valutafond, IMF, der har lovet at stille et tilsvarende beløb til rådighed.
Da de 300 milliarder euro allerede er udlånt, er der reelt kun 500 milliarder euro i krisekassen. Men 500 milliarder euro lyder stadig af meget. Men er det nu det, når det kommer til stykket?
Strenge betingelser
De mange penge skal stå til rådighed for de storbanker, der har lånt de gældsplagede eurolande milliarder af euro til tårnhøje renter. Hvis et euroland ikke kan betale renter og afdrag til tiden, vil ESM træde til, men kun på »strenge betingelser«, som der står i ESM-traktaten.
Kort sagt skal alle, der låner af fonden, underlægges nedskærings-lænker á la Grækenland. Faktisk er hele meningen med ESM at lovliggøre den økonomiske mishandling, som EU-kommissionen, EU’s centralbank ECB og den internationale valutafond IMF i øjeblikket udsætter Grækenland for.
Disse betingelser har nærmest fået den græske økonomi til at gå helt i stå, så der er udsigt til, at landets gæld i stedet for at falde vil stige i de kommende år.
Hurtig fordampning
Den forstærkede krisefond skal også sende et kraftigt signal til dem, der spekulerer i et eurolands statsbankerot: De har nu milliarder i ryggen, så der er ikke noget at komme efter.
Men signalet sløres af, at Italien, det største af de gældsplagede lande, ifølge ESM-traktaten skal binde sig til at lægge et beløb i fonden svarende til over 17 procent af fondens midler.
Her bliver der så virkelig tale om at tisse i egne bukser for Italiens vedkommende: Landet skal selv betale for at holde bukserne varme, og dertil gennemføre samme vækst-ødelæggende massakre på velfærden, som vi har set i Grækenland.
Og da Italien har en statsgæld, der nærmer sig de 2000 milliarder euro, vil selv den samlede varme fra EU’s og IMF’s krisefonde hurtigt kunne fordampe…
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
