Der er en lang række eksperimentelle erfaringer, for eksempel interferens, der dårligt lader sig forklare uden lysets bølgenatur.

af Ditlev V. Petersen, Mørke

Virkeligheden er målestok for teorien.

Sådan kunne man måske lidt flot koge materialismen sammen. Carlo H. Hansen, der i sin tid vandt sig et vist ry ved at ville diskutere relativitetsteorien med Ib Nørlund i Land og Folk, slår sig nu løs i Arbejderen.

Ib Nørlund var, ud over at være marxist, fysiker, så det var meget underholdende.

Nu er det Kjeld Stenum og andre, der har dristet sig til at hævde, at lys udbreder sig som bølger, også i vakuum, at nævne den kætterske relativitetsteori og hæv de, at universet udvider sig.

Jeg har dog ikke helt forstået, hvad Carlo H. Hansen vil sætte i stedet.

Æteren? Eller vil han afvise lysets bølgenatur? At universet ikke udvider sig? At lyset har en hastighed, der kan overskrides? Eller hvad?

I hvert fald er det intelligent vås.

Der er en lang række eksperimentelle erfaringer, for eksempel interferens, der dårligt lader sig forklare uden lysets bølgenatur. Tilsvarende for de andre teorier. Man er nødt til at acceptere disse teorier som et (foreløbigt) bedste bud.

I øvrigt påviste Einstein ikke kun lysets partikelnatur – han påviste dets dualistiske natur. At det både er partikler (fotoner eller lyskvanter) og elektromagnetiske bølger.

Fotoner har jo netop en frekvens. Det indgår i fotoelektriciteten. Det var vist noget i den retning, han fik Nobelprisen for. En radio er også vanskelig at forstå, hvis man ikke kan tale om elektromagnetiske bølger. Det er ikke »overtro«.

Hvad Friedrich Engels måtte have skrevet i Anti-Dühring, er sådan set ligegyldigt. Han skrev ud fra sin tids erkendelse – han skrev ikke en evigtgyldig bibel, der ikke må afviges fra.

Vores erkendelse er kommet et langt stykke videre. I øvrigt har jeg altid lært, at for eksempel tyngdefelter og elektromagnetiske felter er en del af den materialistiske virkelighed.

Materie er ikke kun det, man kan slå på med en hammer.