Den folkelige solidaritet bør være uden grænser. Men over for alle andre, der lider under »selvskabt plage«, bliver der strammet op og skåret ned.

Det ville være passende ikke at være smålige med velfærdsydelser til folk, som er nedslidt af et hårdt arbejde. Men regeringens rundhåndethed gælder krigsveteraner, kritiserer Henning Sørensen.

PN

af Henning Sørensen, Grenaa

Socialdemokratiets veteraner ville vende sig i deres grave, hvis de kunne se, at deres gamle parti, der har opbygget velfærdsstaten, nu har nedsat en kommission, der på værste borgerlige vis har til formål at nedbryde samme velfærdsstat.

Kun på ét område vil regeringen ikke være smålig: Med hensyn til at bruge penge på de soldater, der er kommet til skade i de ulykkelige krige, som det militaristiske folketingsflertal har bragt vort land ud i.

Disse veteraner har indtil nu kostet vort land en halv milliard kroner, og på dette område »skal vi ikke være smålige«, har krigsminister Nick Hækkerup (S) udtalt.

Naturligvis skal tilskadekomne soldater hjælpes af det offentlige som alle andre, der har foretaget tåbelige, selvskadende valg i livet.

Den folkelige solidaritet bør være uden grænser. Men over for alle andre, der lider under »selvskabt plage«, for nu at bruge en vending fra en salme, bliver der strammet op og skåret ned.

Det gælder således et område, som jeg som organiseret afholdsmand har arbejdet med fra min tidligste ungdom, hjælp til alkoholister, hvor det bliver stadig vanskeligere at få midler til forskellige hjælpeforanstaltninger.

Det samme gælder i endnu højere grad over for sygdomme, der ikke umiddelbart skyldes ukloge valg i livet:

Antallet af sygedage på arbejdspladserne skal presses ned, det bliver stadig vanskeligere at opnå førtidspension, og efterlønnen er blevet ødelagt til skade for dem, der i et langt arbejdsliv har haft det hårde slæb.

Men når talen er om soldater, der med åbne øjne er gået ind til et livsfarligt »arbejde«, og som tilmed efter mine begreber har skadet vort lands omdømme, bliver invalideret, så må der endelig ikke vises smålighed, og KFUM opfører særlige boliger for dem.

Ikke mindst arbejderklassen bør gøre oprør mod denne forherligelse af mennesker, der ikke blot har skadet sig selv; men også deres land.