Øremærkningen er nødvendig, hvis vi skal sikre, at beløbet anvendes til flere pædagoger og ikke til at dække eventuelle huller i den kommunale pengekasse.

Ønsket om flere uddannede pædagoger baserer vi blandt andet på rapporten fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), som understreger, at de ansattes uddannelsesniveau er afgørende for kvaliteten og dermed for børns udvikling og trivsel, skriver FOLA-formand Lars Klingenberg.

Bille

Åbent brev

fra Forældrenes Landsforening v/ formand Lars Klingenberg

Til Børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Kære Christine Antorini. Vi er yderst positive i forhold til, at dagtilbudsområdet er kommet i fokus, og at et flertal i Folketinget har valgt at prioritere de mindste i vores samfund højt og samtidig har anerkendt betydningen af normeringer som en vigtig parameter i kvaliteten i dagtilbuddet.

Vi er overbeviste om, at investeringer i børnene vil give mere velfungerende børn og unge, og at resultatet samtidig vil blive faldende udgifter på andre udgiftstunge områder.

Det er således glædeligt, at også investeringer i børnene er blevet en integreret del af regeringens løsning på de økonomiske udfordringer.

Målet er stadig, som det nævnes i regeringsgrundlaget, at vi får nationale minimumsnormeringer, som sikrer de mindste et minimum af pædagoger i deres daginstitution.

De 500 millioner kroner, som er afsat på Finansloven og udmøntes i 2013, ser vi som det første vigtige skridt mod minimumsnormeringer.

Dette forudsætter naturligvis, at midlerne øremærkes til bedre normeringer i daginstitutionerne, men også at effekten af midlerne blive synlige og ikke blot betyder drypvise forbedringer, som reelt vil have en minimal effekt og deraf meget lille efterklang.

For vi må også erkende, at beløbet på ingen måde kan stå alene, og at det ikke er en bevilling, der kan dække hverken det akutte behov for ekstra personaleressourcer eller de normeringer, vi og andre peger på.

Forslag

Derfor har vi et forslag til en prioritering af beløbet.Tidlig indsats er afgørende for børns udvikling. På den baggrund foreslår vi, at de bevilgede 500 millioner anvendes til at forbedre normeringerne i vuggestuerne.

Ved at starte investeringerne i vuggestuen starter vi dér, hvor behovet er størst, og på et område, hvor vi samtidig kan opnå et reelt og synligt løft for pengene, således at børn, forældre og skatteydere generelt oplever, at de ekstra penge gør en forskel.

Vi vil ligeledes foreslå, at midlerne specifikt anvendes til flere uddannede pædagoger i vuggestuerne.

Ønsket om flere uddannede pædagoger baserer vi blandt andet på rapporten fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), som understreger, at de ansattes uddannelsesniveau er afgørende for kvaliteten og dermed for børns udvikling og trivsel.

Vi vil anbefale at koble såvel forskning som udviklingsarbejde på tiltagene i vuggestuerne. Dette kan sikre os viden og erfaringer i det videre arbejde omkring minimumsnormeringer.

Også her henviser vi til forskningsresultater, der påpeger, at også ledelse, struktur og tilrettelæggelse af det daglige arbejde har stor betydning for kvaliteten og graden af voksenkontakt.

Blandt andet bør vi se på, om netop daginstitutionsstrukturen og de eksisterende ledelseskompetencer fremmer og understøtter et godt og udviklende børneliv, og om der er organisatoriske tiltag, som alene kan frigøre ressourcer til det direkte arbejde med børnene.

Øremærkning af de 500 millioner kroner er nødvendig, hvis vi skal sikre, at beløbet netop anvendes til flere pædagoger og ikke til at dække eventuelle huller i den kommunale pengekasse.

Store forskelle

De meget store lokale forskelle på, hvor mange børn hver ansat har ansvaret for, vidner om meget forskellige prioriteringer i kommunerne.

Risikoen for, at kommunerne vælger at bruge deres del af beløbet til at dække andre kommunale udgifter, er overhængende – derfor foreslår vi, at beløbet øremærkes til pædagogisk personale.

Vi henviser i den forbindelse til FOA og Bureau 2000-undersøgelsen fra november 2011 (Komparativ analyse af dagtilbud), hvor opgørelsen over svenske normeringer viser en bedring i årene 2005 og 2006, hvor den svenske stat gav øremærkede tilskud til normeringerne i de svenske institutioner.

I 2007 konverteredes tilskuddet til bloktilskud, hvormed normeringen forringedes.