Der er behov for en forøget indsats mod de forhold, der medvirker til, at alt for mange må på fleksjob – men ikke behov for at gøre arbejdsmarkedet endnu mere usikkert.

Alt for store sagsbunker, som man aldrig kommer til bunds i, kan give stress og føre til langtidssygdom og i værste fald gøre det umuligt at arbejde på almindelige vilkår.

Aage Christensen

af Viggo Thinggård, formand for HK Østjylland

Jeg ser med sympati på ønsket om en reform af fleksjobordningen, men er bekymret over regeringens udspil.

For det første har jeg svært ved at se behovet for endnu flere på arbejdsmarkedet, så længe der mangler job. Det vil kun give højere arbejdsløshed og presse løn og arbejdsforhold. I dag er 20-25 procent af fleksjobberne arbejdsløse.

Som forslaget foreligger, vil ledighedsydelsen for fleksjobbere blive nedsat til 89 procent, og efter to år vil den ledige fleksjobber kun få 60 procent af dagpengesatsen. Det vil desværre uden tvivl blive virkelighed for en del fleksjobbere.

Dernæst frygter jeg, at nogle fleksjobbere kan presses mere end rimeligt, fordi arbejdstiden nu gøres til et spørgsmål mellem den enkelte fleksjobber og arbejdsgiveren.

Der skal satses mere på deltid helt ned til kun få ugentlige timer, og det kan i sig selv være udmærket.

Men hvis fleksjobbernes rettigheder skal udregnes efter en sådan ansættelse, mister de en række rettigheder såsom fuld løn under sygdom, fuld optjening af feriepenge, fuld indbetaling til pension samt andre overenskomstmæssige goder. 

I dag kan man kan gå fra et ordinært job til et fleksjob på samme arbejdsplads, men det bremses, hvis forslaget gøres til virkelighed.

Herefter skal der først være en karensperiode, og det kan betyde, at nogle ikke kommer i gang i fleksjobbet på deres »gamle« arbejdsplads og i stedet kommer ud i ledighed. Det giver usikkerhed i stedet for ro og tryghed om egen situation.

Dertil kommer, at hvis en nuværende fleksjobber mister sit arbejde, skal vedkommende starte i et andet job på den ny ordning med deltidsløn. Mange vil af den grund føle sig stavnsbundne til deres arbejdsplads.

I udspillet savner jeg forslag til en fokuseret indsats på de forhold, der skaber behovet for fleksjob. Et presset arbejdsmarked betyder, at alt for mange bukker under for stress, og en del af dem bliver langtidssyge og kommer aldrig tilbage på arbejdsmarkedet under normale forhold.

Der er derfor behov for en forøget indsats mod de forhold, der medvirker til, at alt for mange må på fleksjob. Derimod er der ikke behov for at gøre arbejdsmarkedet endnu mere usikkert.