I løbet af de seneste år har tre forretninger med salg af klassisk musik drejet nøglen om. Det er tankevækkende.

af Hellen Gade, Rødovre

Marx har betonet kulturens rolle for reproduktionen af det arbejdende menneske: litteratur, billedkunst, sang og musik, teater, ballet, film, cirkus. Kort sagt alle former for kunstarter.

Hvor megen uvurderlig klassisk musik kunne man ikke købe i for eksempel DDR og Sovjetunionen? Hvor mange mennesker verden over har Mravinsky ikke begejstret, når han dirigerede Leningradsymfonien i alle de store værker? Eller hvad med Bolsjoj-balletten? Hvor ofte gik den sovjetiske befolkning ikke i teatret? Til opera? Og så videre.

Dette er et hjertesuk. I løbet af de seneste år har tre forretninger med salg af klassisk musik drejet nøglen om. Det er tankevækkende. Ikke?

I dag er der kun én forretning i København, der sælger klassisk musik, nemlig den tidligere Bånd og Plade forretning med den navnkundige Stilling (Fra de nordiske tv-udsendelser Kontrapunkt. Hvem husker ikke Steen Bromans impulsive: »Stilling vet det«.) som tidligere indehaver. Han er nu gået på pension og har solgt forretningen til et forlag, Danacord. Hvad gør vi, hvis også den forretning lukker?