Hvad jeg opponerede imod, var ikke den dialektiske materialisme, men at man med henvisning til Engels forsøger at tvinge fysikken ind i nogle ret mekaniske rammer.

af Ditlev V. Petersen, Mørke

Debatten i Arbejderen om fysik og dialektisk materialisme fortsætter, senest med et indlæg af Per Hørning den 20. april.

Noget af indlægget er kommentarer til noget, jeg har skrevet (den 4. april) som reaktion på noget, Carlo H. Hansen havde skrevet (senest den 21. marts).

Når marxister diskuterer moderne fysisk, udarter det sommetider til, at belæste mænd slår hinanden i hovedet med gamle bøger. Så lad mig da lige citere fra forordet til Anti-Dühring:

»Det var ikke min skyld, at jeg var tvunget til at følge hr. Dühring på områder, hvor jeg højst kan bevæge mig som amatør. …

Den samme overbærenhed med små unøjagtigheder og ubehjælpsomheder i udtryksmåden, som man i disse tilfælde viser hinanden, vil man forhåbentlig også vise mig.«

Friedrich Engels gjorde altså, i modsætning til Eugen Dühring, ikke krav på at tale »ex cathedra« (at være lige så fejlfri som paven). Og stadigvæk kunne han ikke behandle den udvikling, som fysikken har undergået de sidste 130 år.

Med den moderne fysik, herunder ikke mindst kvantemekanikken, kan man bygge en radio (i alle apparatets variationer). Man kan bygge en atombombe. Man kan konstruere en fotocelle. Man kan bygge en transistor (og en computer – det sidste kunne man også med tandhjul, men …).

Det ville man ikke kunne gøre med den fysik, som Engels kendte til. Men Engels ville kunne have lært sig nogle af de ting.

Hvad er materie

Hvad jeg opponerede imod, var ikke den dialektiske materialisme, men at man med henvisning til Engels forsøger at tvinge fysikken ind i nogle ret mekaniske rammer, der ikke altid holder.

For eksempel, at lyset ikke kan være bølger, for der kan kun være bevægelse i materie (fortolket som partikler).

Materie er meget mere end Newtons mekanik. Det er også elektromagnetiske bølger og – oh gys – de Broglie-bølger. Massens omdannelse til energi og omvendt er også. Uden den, ingen atombomber eller sole.

Ligeså tyder alt på, at universet udvider sig fra et eller andet udgangspunkt, hvilket har ledt til teorien om Big Bang. Big Bang er ikke udledt af relativitetsteorien.

Ingen af delene var noget, Engels kendte til. Den kosmiske baggrundsstråling har siden underbygget teorien om et varmt begyndelsespunkt for universet.

Universet

Hvad der var før Big Bang (hvis der var et »før«), eller hvad der var uden for Big Bang, ved vi ikke. Ingen, eller meget få, mener, at der ingenting var før Big Bang. Selv om de fleste nu mener, at tiden opstod som en dimension med Big Bang.

Så »før« får en lidt speciel betydning her. Måske bliver vi efterhånden klogere på dette. Noget må der have været, og noget må være sket. Man behøver ikke opfinde en Guds finger for at studere Big Bang.

Hvad der skete dengang, ved vi ikke – og navnlig kan vi ikke slå det op i »Anti-Dühring«.

Tilsyneladende kan energi godt eksistere uden bevægelse. Nemlig i form af vakuumenergi. Den kan endda måles som den såkaldte Kasimir-effekt. Der er i hvert fald ikke nogle fysiske legemer, der bevarer denne energi.

Hvis teorien er i modstrid med vore observationer af den fysiske verden (den indtil da erkendte virkelighed), må vi revidere teorien.

Men hvis vore observationer viser sig at være i modstrid med den dialektiske materialisme anno 1878, skal vi da revidere vore observationer?

Vi kan »revidere« samfundet – og bør gøre det. Fysikken kan vi udnytte i det omfang, vi forstår den.