Danmark var i maj 2011 til eksamen i menneskerettigheder i FN’s Menneskerettighedsråd. Rådet meldte klart ud, at der også i Danmark er plads til en række forbedringer.
fra FN-forbundet
Danmark var i maj 2011 til eksamen i menneskerettigheder i FN’s Menneskerettighedsråd. Rådet meldte klart ud, at der også i Danmark er plads til en række forbedringer.
Danmark bestod, men fik overraskende mange anbefalinger. Den daværende regering fik således 133 anbefalinger til, hvordan Danmark på flere områder kunne styrke beskyttelsen af menneskerettighederne.
Den daværende regering afleverede sit svar på anbefalingerne i juli 2011.
I svaret afviste regeringen hver tredje anbefaling, herunder at Danmark skulle indføre en national handlingsplan for menneskerettigheder.
FN-forbundet mener, at en national handlingsplan for menneskerettigheder er særlig vigtig, da den skal medvirke til at sikre en mere effektiv beskyttelse og fremme af menneskerettighederne i Danmark.
Væsentlige dele i en sådan handlingsplan bør være,
– at Folketinget indfører et generelt forbud mod diskrimination,
– at Danmark sikrer individuel klageadgang i forbindelse med handicapkonventionen,
– at Danmark opretter en børneombudsmand,
– at Danmark følger Flygtningehøjkommissariatets henstillinger,
– at Danmark ratificerer FN’s konvention mod tvungne forsvindinger og fremmer de eksisterende konventioner ved for eksempel at bidrage til at få retsforfulgt ansvarlige for tortur.
FN-forbundet opfordrer regeringen til at udarbejde en sådan handlingsplan, og hvor der under udarbejdelsen skal lyttes til græsrødderne og civilsamfundet.
Vedtaget på repræsentantskabsmødet den 21. april.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278