Jeg har aldrig stemt på hverken A.P. Møller eller hans søn, hvilket heller ingen andre har kunnet gøre, da ingen af dem nogensinde har stillet op til valg til Folketinget.
af Hans Houmøller, Rødovre
Hvis man går til kultursektionen i Politiken for den 20. april, mødes man af flot grafik med et »byskilt« i sort/hvid med teksten »Mærsk«, samt et antal ikoner, der forestiller forskellige af de bygninger, statuer med mere, som A.P. Møllers fond har finansieret.
Fra hvert ikon går der en streg ud fra byskiltet til en forklarende tekst, hvor man for eksempel kan læse »Amaliehaven indviet: 1983 Doneret beløb: 75 millioner kroner«.
Hvis man tæller de donerede beløb sammen, får man et meget stort beløb, og man kan godt blive noget imponeret.
Men – der er lige den hage ved det, at summen af alle donationerne er sømilevidt væk fra de beløb, Mærsk M. Møller ikke har betalt i skat til den danske stat gennem alle årene, så imponeretheden blegner stille og roligt.
I stedet kommer man til at tænke på, hvor mærkeligt det er, at vi i et demokratisk land igennem snart 100 år har haft personer (A.P. Møller og søn), der har været i stand til at have direkte indflydelse på landet folkevalgte politikere, samtidig med at vi tror, at bestemmende magt i dette land udøves af de politikere, vi ifølge Grundloven har valgt til at repræsentere os.
Undervejs og stadig er samme familie Møller kommet til deres penge på lyssky og uacceptabel vis ved for eksempel at producere våben til tyskerne gennem Riffelsyndikatet omkring Anden Verdenskrig, samt ved i nutiden at fragte våben og soldater til USA’s krige rundt om på kloden.
Jeg har aldrig stemt på hverken A.P. Møller eller hans søn, hvilket heller ingen andre har kunnet gøre, da ingen af dem nogensinde har stillet op til valg til Folketinget.
Var det ikke på tide, vi gjorde op med den slags, så vi fremover får et rigtig demokrati til at fungere på åbne og ærlige forudsætninger?
Vi har lige en institution mere, der fungerer på samme udemokratiske måde – kongehuset. Så der er noget at komme efter, når en gang Grundloven skal kigges efter og opdateres til det 21. århundrede.
Når vi endelig kommer i gang med det, skal kirken samtidig skilles fra staten, så vi ikke længere skal blande religion og politik sammen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278