Som alternativ vil jeg foreslå, at man også laver en film om de første militærnægtere.

af Henning Sørensen, Grenaa

Helt fra drengeårene har historie været et centralt element i mit liv. Det var et »ug-fag« i skolen, og det har siden præget mit forfatterskab.

Det glæder mig, at den tekniske udvikling nu muliggør en langt mere levende historieundervisning end i min barndom. Således er Ungdomsskolen Ungdjurs i Grenaa i færd med et stort filmprojekt, der får premiere i Kino i Grenaa i juni måned.

Så langt så godt. Men jeg finder emnevalget særdeles uheldigt: Handlingen er et militærfly, der er skudt ned, og dets overlevende besætning, der befinder sig bag fjendens linjer, har kun mulighed for at overleve ved en hurtig flugt.

Filmen slutter således til ved den forherligelse af det primitive knytnævesystems metoder, der i mange år har præget store dele af dansk litteratur og filmproduktion, og som er medvirkende til vort folks og især vor ungdoms militarisering, hvilket muliggør vort lands ulykkelige krigsdeltagelse.

Som alternativ vil jeg foreslå, at man også laver en film om de første militærnægtere. Danmark fik sin første (og verdens anden) militærnægterlov den 13. december 1917, og i efteråret 1918 blev den første militærnægterlejr oprettet i Grib Skov.

Jeg fortæller mere om denne i min i 2002 udkomne bog Krudt uden kugler, og jeg har foranlediget, at der på 90 års dagen for denne lejrs oprettelse blev afsløret en mindesten på det sted, hvor lejren var beliggende.

I sin roman Jørgen Stein giver Jacob Paludan et mesterligt portræt af militærnægterne i Gribskovlejren i dennes første år. Disse vil som rollemodeller være langt at foretrække frem for unge, der har ladet sig vildføre af militærpropaganda.