Hvad tænker arbejdsgiveren, som du søger arbejde hos, om den ledige, der for syvende eller ottende gang skal i praktik eller i løntilskud?
af Lone Jensen, Horsens
Kære minister og medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Vil I noget godt for de ledige, så afskaf ledigheden.
Virkeligheden er, at når I sender arbejdsløse i virksomhedspraktik enten i offentlige eller private virksomheder, så uddanner I ledige til at være langtidsarbejdsløse: Det er i meget få tilfælde, det medfører reel ansættelse og arbejde for den arbejdsløse efterfølgende.
Hvem vinder på denne situation? Det gør de andre aktører og jobcentrene, som sender de ledige ud i løntilskud og praktik. De må være dyre i drift for samfundet, når de ikke kan skabe job for de ledige.
De offentlige vinder også på, at de ledige bliver ved med at være arbejdsløse, da de offentlige arbejdspladser er ude i en voldsom sparerunde og har ansættelsesstop.
De private arbejdsgivere vinder også på, at de ledige bliver ved at være ledige, da de ligesom de offentlige er trængte økonomisk, da de er taknemmelige over, at de kan få din arbejdskraft gratis i en måned eller få dig ansat i et halvt år med løntilskud.
Hem taber?
Hvem taber på denne situation? Det gør de ledige ved, at de bliver skubbet længere og længere ud i arbejdsløsheden. For hver gang de ledige har været i praktik eller løntilskud, tæller det på negativsiden i forhold til en virksomhed og den lediges dagpengesituation – den ledige får ikke forlænget sin dagpengeperiode ved at være i praktik, få løntilskud eller være på kursus.
Hvad tænker arbejdsgiveren, som du søger arbejde hos, om den ledige, der for syvende eller ottende gang skal i praktik eller i løntilskud?
Han undrer sig nok over, at du inden for de sidste fire år har været i praktik og løntilskud syv til otte steder, uden at de kunne bruge dig, når du har kvalifikationerne til jobbet. På grund af alle de praktikforløb og den lange ledighed ønsker arbejdsgiveren, jeg har søgt hos, ikke at ansætte mig.
Så er det, jeg tænker: Ønsker samfundet i virkeligheden ikke bare, at de arbejdsløse skal vedblive med at være arbejdsløse for at sikre de offentlige og private virksomheder billig arbejdskraft, for at hjælpe dem igennem finanskrisen?
De arbejdsløse står jo i den situation, at de nu mister retten til arbejdsløshedsunderstøttelse og derved må gå fra hus og hjem.
Herefter kan den ledige blive forsørget af det offentlige på kontanthjælp, men nu får kommunen travlt, for nu skal den sikre sig, at den får noget ud af den kontanthjælp, den betaler til den ledige.
Efteruddannelse
Hvis man i stedet for at sende arbejdsløse i praktik og løntilskud lavede en tvungen efteruddannelsesordning – altså en straffe-AUD-skat til virksomheder, som ikke sender deres medarbejder på efteruddannelse. Denne skat skal tilfalde AUD til efteruddannelse, som skal gælde alle ansatte i offentlige og private virksomheder. Så kunne alle medarbejdere få deres faglige niveau højnet, og vi kunne få de arbejdsløse i arbejde. De arbejdsledige vil så komme til at vikariere for dem, der er på kursus.
Der går mange dygtige og fagligt uddannede rundt blandt de arbejdsløse. Deres viden går tabt, hvis de ikke kommer i arbejde, samtidig vil der være nogle, der går socialt til grunde.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278