Enlige får 7800 kroner efter skat til deres udgifter. Det er fattigdom. Og gruppen vokser.

af Bjørn Bennike, Ejby

Den nye regering er efterhånden værre end de regeringer, vi havde under Anders Fogh og Lars Løkke Rasmussen. Den er koldere og mere kynisk.

Hvis man hæver grænsen for topskatten, som regeringen nu foreslår, med for eksempel blot 50.000 kroner om året, vil det betyde, at lønmodtagere, der i dag tjener over en halv million kroner vil få en samlet skattelettelse på 2,5 milliarder.

Det svarer nogenlunde til det beløb, man påtænker at spare ved at placere psykisk syge, handicappede, misbrugere og andre på kontanthjælp, indtil de bliver 40 år. Enlige får 7800 kroner efter skat til deres udgifter. Det er fattigdom. Og gruppen vokser.

Den sociale nedskæring for de fattige og syge følger af regeringens nye forslag til reformer for kontanthjælp og førtidspension.

Vi skaber med regeringens politik to nye typer af fattige: Syge under 40 år, og samtidig – efter bortfaldet af efterlønnen – arbejdsløse over 60 år, der ikke kan få job.

Er du sund og rask med arbejde i Folketinget, ser det egentlig fint ud. Ingen folketingsmedlemmer er jo fattige eller psykisk syge.

Så de kan vel glæde sig over lettelsen i topskatten, der især vil tilfalde folk, der tjener over en halv million kroner om året.

Men psykisk syge eller handicappede eller misbrugere eller andre, der er for »mislykkede« til at finde en plads på arbejdsmarkedet, må – hvis de er enlige – nøjes med 7800 kroner om måneden, til de bliver 40 år.

Derved sparer staten nogle få milliarder i et budget, der skal flytte fra de fattige til de rige.

For de rige er det småpenge, de modtager. Mens de fattige og syge mister 30 procent.