15 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Synderen

Synderen

Onsdag, 23. maj, 2012, 11:53:39

af Peter Henning, Helsingør

Radioens orientering fortalte for nylig, at den såkaldte islamiske terror næsten ikke fandtes. Af cirka 350 terrorhandlinger var kun nogle ganske få og små med tilknytning til muslimer. Dog strammer man igen lovgivningen. USA forlanger endnu mere kontrol med flyrejsende og EU bøjer sig. Vi har i vort Skandinavien oplevet den mest brutale terrorhandling.

Terroristen var inspireret af angsten for muslimer og af højreorienterede grupper. Vi har i EU oplevet flere borgerlige regeringer, der har samarbejdet med halvracistiske partier.

For eksempel vores egen VKO regerings samarbejde og eftergivenhed over for folkepartiet. Denne handling »retfærdiggjorde« den norske terrorists ideologiske begrundelse. I Sverige har den borgerlige regering afvist at samarbejde med det højreorienterede Sverigesdemokraterne.

Bemærk at i Tyskland, som var stærkt naziinficeret, har de ekstreme grupper aldrig opnået valg til  parlamentet. Herhjemme har vi oplevet at politiets indsats mod disse grupper har været meget svag. For eksempel White Pridegruppen i Århus. Lokalt afviste politiet at tage sig af hærværket mod mindestenen ved Gribskovlejren for freden i 1918 og militærnægterloven. Hvem har lavet oprør i Egypten, Tunis? Det var de få, der havde lært at læse og skrive, så de kunne bruge en mobil.

Brug nogle af de milliarder man bruger til såkaldt terrorbekæmpelse – til at lære den sjettedel af verdens befolkning at læse og skrive, som ikke kan det. Det er enkelt og billigt og i hvert fald fredeligt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. maj. 2012 - 11:53   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev