Det triste er, at dem, der sidder på flæsket og dem der holder vagt ikke har andet i hovedet end at sidde på toppen af flæsket. De ser ikke, at hesten bliver dårligere og dårligere
af Peder Bæk, Skive
De politikere som sidder på flæsket nu, har trukket hesten til truget for at drikke, men den drikker ikke! Hvad gør man så? Giver den nogle tæsk, for at den skal drikke. (De har ikke endnu opdaget, at der ikke er vand i truget !)
Ø forsøger så at få vand i truget! Men de kan ikke komme hen til truget, fordi der er nogle »smølfer«, der holder vagt ved truget samt flæsket , fordi de vil op på flæsket, når de andre falder ned.
Det triste er, at dem, der sidder på flæsket, og dem, der holder vagt, ikke har andet i hovedet end at sidde på toppen af flæsket. De ser ikke, at hesten bliver dårligere og dårligere.
Det værste er, at det er hesten, der skal trække ploven! Hvad gør vi nu lige, hvis hesten bliver så dårlig, at den ikke kan trække ploven. Så bliver der ingen korn til grisen!
Det er derfra flæsket kommer! Hvor vil de så sidde, dem der plejer at sidde på flæsket? Tænk lige over det !
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278