15 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fagbevægelsen og EU

Fagbevægelsen og EU

Fredag, 25. maj, 2012, 11:39:12

Fagbevægelsen kan ikke slås ihjel af arbejdsgivere eller politikere, men af fagbevægelsen selv indefra.

Illustration: Thomas Kruse

af Per Sørensen, Rødovre, ‑medlem af BJMF’s EU-udvalg og Folkebevægelsens EU-udvalg

Hvor ville det være naturligt, at LO ville se alvorligt på EU’s udvikling, og hvilke konsekvenser EU har og kan have for Danmark og »den nordiske model«, samt på en udvikling, som i høj grad går ind for markedsinteresser på bekostning af demokratiet og andre samfundsværdier.

EU »vedtager« love og regler, som i stadig stærkere grad svækker fagbevægelsens stilling og tilkæmpede rettigheder.

Hvor ville det være naturligt, at LO stod i spidsen for en bred samfundsdebat til forsvar af de bestående rettigheder og for en anden form for indgriben i en verden i forandring.

Vi skulle sammen kæmpe for de mest centrale værdier og forsvare og videreudvikle idéen om et folkestyre – lig et demokrati.

Det er demokratiet, som er i fokus i de mest brændende konflikter i verden, og det gælder også som demokrati, at EU-projektet har store mangler.

Hvordan kan LO forsvare de demokratiske idealer og samtidig forsvare EU-projektet, når man ikke er med i kravet om endnu en folkeafstemning – denne gang Euro-pagten – Finanspagten.

Derfor: genrejs demokratiet, kræv folkeafstemninger.

Fagbevægelsen kan ikke slås ihjel af arbejdsgivere eller politikere, men af fagbevægelsen selv indefra.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. maj. 2012 - 11:39   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev