15 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Farveblind og tonedøv regering

Farveblind og tonedøv regering

Fredag, 01. juni, 2012, 19:00:21

Både LO-bossen og statsministeren løber fra deres løfte om, at lønarbejderne ikke skulle betale mere end én gang

af Kaj Erik Andersen, Haderslev.

SRSF-regeringen er ikke kun farveblind, den er også tonedøv.

Den kalder sig rød, men er i virkeligheden blå. Den spiller en melodi, befolkningen ikke vil have, med forøget arbejdstid. I forvejen får mange i job stress af for meget arbejde. Det gør mange arbejdsløse også, fordi deres fremtid er udsigtsløs. Desuden skaber planen blot flere arbejdsløse.

Deres fordelingspolitik med fleksjob- og førtidspensionsreform skaber øget ulighed og gør tilværelsen endnu vanskeligere for syge og nedslidte. Det gør deres skattereform også, hvor folk på overførselsindkomst skal betale for skattelettelser til dem med topskat.

Både LO-bossen og statsministeren løber fra deres løfte om, at lønarbejderne ikke skulle betale mere end én gang, og den regning er betalt med dagpenge- og efterlønsforringelserne.

S og SF – tag skeen i den anden hånd, find den røde farve frem og spil en solidarisk melodi!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jun. 2012 - 19:00   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev