30 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bag magtens mur

Bag magtens mur

Onsdag, 06. juni, 2012, 10:12:14

Kvarteret Beit Hanina i Østjerusalem bliver judaiseret med enge fra en kasinoejer i USA og velvilje fra israelske myndigheder og dommere.

I april i år blev den palæstinensiske Natche-familie på 14 personer sat ud af deres hus i Østjerusalems Beit Hanina-bydel af israelsk politi, så bosættere kunne flytte ind. Beit Hanina har 27.000 indbyggere og ligger ved hovedvejen til palæstinensernes regeringsby Ramalla på Vestbredden.
Moriel Rothman

af Jeff Halper

At drive palæstinenserne ud af deres hjem i Østerusalem er, som man sagtens kan forestille dig, en beskidt affære.

Men det er ikke særligt svært. For palæstinenserne er en sårbar befolkningsgruppe – 70 procent lever for mindre end to dollars om dagen.

De lever helt ubeskyttet i forhold til israelske domstole, og de bliver konfronteret af målrettede og beslutsomme israelske bosættere, der har både penge og politisk opbakning udefra – meget kommer fra især USA, hovedsageligt fra ortodokse jøder og kristne zionister.

I løbet af de sidste måneder har bosættere under ledelse af Arieh King chikaneret palæstinensiske beboere i Beit Hanina i Østjerusalem, hvor bosættere, ifølge King, »meget snart« vil overtage fire huse og bygge 60 nye hjem i hjertet af det palæstinensiske kvarter.

Senest har politiet med vold smidt hele Natche-familiens 14 medlemmer ud af deres hjem og bosættere er rykket ind.

Kasino-kongen

Arieh King er håndgangen mand for Irving Moskowitz, der er en velhavende ejer af bingokasinoerne i Hawaiian Gardens, et fattigt latinosamfund i Los Angeles i USA.

King/Moskowitz er ved at befolke nogle af de i alt 17 bosættelser omkring Østjerusalem for at kvæle Den Gamle By og endeligt judaisere Østjerusalem.

Moskovitch er i øvrigt en ven og velgører af premierminister Netanyahu.

Han stod bag åbningen af  tunnelen under det muslimske kvarter i Jerusalem i 1996, der som bekendt resulterede i 80 døde palæstinensiske demonstranter.

King/Moskowitz og andre dækker over de voldelige overtagelser af huse ved at henvise til, at husene var ejet af jøder før 1948.

King arbejder gennem et selskab ved navnet »The Israel Land Fund« (ILF) der ifølge sin hjemmeside, er »dedikeret til at skaffe israelske og ikke-israelske statsborgere ret til at  eje en del af Israel«.

Målet er også, at »Israels land forbliver i hænderne på det jødiske folk for evigt«.

Fonden beskæftiger tre fuldtidsansatte medarbejdere, der er »velbevandret i arabisk, og alle har været officerer i Israels hær (IDF).

Hjemmesiden reklamerer ligefrem med fremgangsmåden, hvorved man skaffer sig et hus.

Først får eventuelle købere (jøder, forståes) forevist huset eller jorden, uden direkte at give sig til kende. For at forhindre at nuværende beboere, som måske tror de ejer det, eller naboer skal ane uråd. Det kunne nemlig resultere i at handlen blev annulleret, fordi sælgeren, der ikke nødvendigvis er ejeren, får kolde fødder.

Først når »køberne« er et stykke inde i processen vil   The Israel Land Fund« (ILF) indlede forhandlinger på deres vegne.

Det vil sige, at først når fonden er overbevist om alvoren og beslutsomheden hos køberen, afslører man sælgeren og gør det muligt for køberen overhovedet at besøge ejendommen.

Overtagelse

Så går hele processen i gang for at overtage huset eller jorden.

Hvis ikke familien vil sælge, indleder ILF en række nøje planlagte skridt.

Hele denne bosætterindustri kan ikke fungere uden omfattende offentlig støtte.

Bosættergrupper og deres advokater er i stand til at holde selv svage eller helt uholdbare sager kørende i retten i årevis med deres økonomiske ressourcer og med hjælp fra dommere.

Palæstinenserne, selv dem med stærke sager, har simpelthen ikke råd til udgifterne til retssager.

Hvis en palæstinenser eller hans børn for eksempel bliver sigtet for påstået stenkast, sker der tit dét, at bosætterne, gennem deres advokater og med hjælp fra politifolk, tilbyder at slå en handel af. Prisen kan være palæstinenserens hjem mod til gengæld at opnå tiltalefrafald.

Hvis en familie stadig ikke vil flytte, truer kommunen typisk med bøder for at have overtrådt for eksempel nogle byggeregler.

Ofte kommer kommunen med nedrivningsordrer og giver samtidig byggetilladelser andre steder,  for at få palæstinenserne til at forlade udvalgte områder, såsom Silwan-bydelen.

Bingo! En kasinoejer, som plukker fattige latinoer i Californien, kan med god hjælp fra israelske myndigheders   side, befolke store palæstinensiske områder med jødiske bosættere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. jun. 2012 - 10:12   30. aug. 2012 - 19:18

Idekamp