Vores opgave er at mobilisere befolkningen til en genskabelse af vor demokratiske samfund hvor markedshensyn stedse er underlagt demokratiet.

af Villy Frølund Thomsen, København

Søren Søndergaard (medlem af EU-parlamentet) sætter »landsforrædere« som barsk overskrift i sin EU-blog den 22. maj. Han kalder til kamp. 

Truslerne mod vore udbredte velfærdsordninger er stærkt tiltagende og manifesterer sig ikke alene som trussel mod vor offentlige, sociale og solidariske sygehusvæsen.

Mobilisering

Jeg finder, at tiden er inde til, at vi tager initiativet til mobilisering af de folkelige og faglige kræfter til forsvar for og udbygning af generationers folkeligt, møjsommeligt og af dem selv skabte goder.

Disse utallige velfærdsordninger er gennemført på demokratisk vis men afvikles nu efter forlangende af de markedskræfter, som man skjult har ladet overtage den øverste styring af samfundet.

Finanspagten står for den praktiske udformning. Den har kun et svagt skær af demokrati, beslutningerne tages på lukkede møder, hvor deltagerne stilles over for gældskriser fremkaldt af tøjlesløse spekulanter med basis i multinationale bankkoncerner, kapitalfonde under beskyttelse af Verdensbanken, IMF, EU og NATO.

Vores samfund og alle andre tvinges ud i en tvangsmæssig omdannelse, hvor vores ophøjede forestillinger om at udforme vort samfund på demokratisk grundlag i vor periode nu smadres af  den internationale kapitals altomfattende krav om  markedskræfternes frihed, som den udtrykkes i monopolkapitalens fastlæggelse af systemets helligbrøde: Forvridning af konkurrencen.

Vi går fra demokrati over til diktatur.

Samtidig aflivede man den spirende demokratiske bevægelses muligheder, idet diktaturet har bestemt og dets krav må efterkommes.

EU og demokratiet

Spørgsmålet stilles om det har noget formål at deltage i resterne af den havarerede, lemlæstede og umyndiggjorte demokratiske beslutningsproces. Vi kommer jo ikke uden om, at vi ved fortsat deltagelse i allerhøjeste grad er med til give EU et falsk demokratisk skær.

Vores  opgave er at mobilisere befolkningen til en genskabelse af vor demokratiske samfund hvor markedshensyn stedse er underlagt demokratiet.

EU’s altomfattende forbud mod konkurrenceforvridning må aflives som det første  af diktaturets slagvåben. Denne bestemmelse sætter alle vore offentlige, sociale, solidariske demokratiske velfærdsordninger uden for loven, fordi alle er konkurrenceforvridende, og derfor skal de overføres til markedet.

Dette er et så groft, brutalt overgreb på det danske folks dagligdag, som ikke kan begrundes, legitimeres eller formuleres inden for demokratiets vidtfavnende rammer.