Mandag var der demonstration på Københavns Rådhusplads i protest mod regeringens nedskæringer mod de dårligst stillede. Bag initiativet stod en gruppe vrede fleksjobbere. Arbejderen bringer her uddrag fra talerne på demonstrationen.

Svinestreg overfor arbejdsløse
 

af Søren Becher, a-kasseleder 3F LPSF

Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund var ligesom mange andre aktive i valgkampen. Vi var på gaden, arrangerede valgmøder og stemte dørklokker hos en stor del af områdets beboere. Alt sammen for at få en ny regering.

Det lykkedes. Endelig fik vi væltet Lars Løkke, og vi vil under ingen omstændigheder ha’ ham tilbage.

Med vores indsats i valgkampen har vi også aktier i den nye regering. Det er på den baggrund, vi kritiserer dens politiske linje.

Omkring trepartsforhandlingerne må vi sige, at vi allerede har betalt rigeligt. Nu er det arbejdsgivernes tur til at betale.

Den skattereform, som netop er blevet fremlagt, er en svinestreg overfor arbejdsløse og andre på overførselsindkomster. Den vil øge uligheden.

Vi mangler stadig at få en ny politik. Den kommer ikke af sig selv. Vi er nødt til at fortsætte kampen for at få en ny politik. Det kræver aktiviteter og konstant pres.

 

Arbejdsløse straffes
 

af Dennis Kristensen, formand FOA

Der er desværre i mine øjne mange tegn på, at krisen også bruges som skjold for at gennemføre fundamentale forandringer i den danske velfærd. Mange af de aktuelle politiske reformer begrundes med, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Det lyder umiddelbart besnærende,men i virkeligheden betyder det jo også, at de, der under krisen uforskyldt mister deres arbejde, skal straffes. Der skal være større afstand mellem løn og dagpenge. Mellem løn og overførselsindkomster.

Det er da absurd, at det FOA-medlem, der først straffes ved at miste sit arbejde på grund af krisen, dernæst skal straffes ved at opleve et voksende økonomisk gab mellem hendes arbejdsløshedsdagpenge eller hendes kontanthjælp og hendes tidligere løn.

Hvordan skal det dog kunne motivere hende til at finde det job, der ikke er der på det arbejdsmarked, som ikke længere står til rådighed for hende.

Den måde at tænke på passer ikke ind i min opfattelse af, hvad kernen i velfærd er.

I mine øjne så er kernen i velfærden, at vi giver alle lige adgang, at vi giver alle lige muligheder, og at vi spænder et fælles sikkerhedsnet ud under dem, der har størst behov for en hjælpende hånd.

 

Nedsmeltning af velfærdsprincipper
 

af Finn Sørensen, Enhedslistens socialordfører

Det virkeligt skræmmende er den retorik, som nu tages i anvendelse, oven i købet af en socialdemokratisk beskæftigelsesminister og socialminister. En retorik, der siger, at det er et »tag selv bord« at få bevilliget kontanthjælp, førtidspension og fleksjob, og at du ikke er en del af fællesskabet, hvis du ikke er i stand til at arbejde.

Sammenhold det med ledende socialdemokraters udmeldinger om, at det er på tide at gøre op med en række universelle velfærdsrettigheder. Sammenhold det med nylig gennemført lovgivning om, at det er helt legalt for kommunerne at tage økonomiske hensyn – det vil sige hensyn til kommunens økonomi – når de skal afgøre om handicappede og ældre medborgere har behov for praktisk hjælp og pleje.

Så tegner der sig et billede af en omfattende nedsmeltning af de principper, som vi har bygget vores velfærdssamfund på.

Derfor er det så vigtigt, at der er borgergrupper som Stop Fleksjobreformen og Syg i Svendborg og mange andre byer, der tager sagen i deres egen hånd, og arrangerer synlige protester.

 

Til 3F’s formand
 

af Anders Olesen, formand Byggefagenes Samvirke i København

I weekenden gik min forbundsformand i 3F, Poul Erik Skov Christensen, i flæsket på Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og kaldte hende for uansvarligt i forhandlingerne om en skattereform.

Nu står det naturligvis Poul Erik frit for at gå i flæsket på, hvem han vil. Også på det eneste partis leder, som kan sikre regeringen et socialt ansvarligt flertal for en ny politik, der gør op med det skæve Danmark, som 3F kørte kampagne imod op til folketingsvalget.

Men jeg vil gerne her sige, at det flæskeangreb, Poul Erik for frem med mod Enhedslisten, har han ikke opbakning til fra en enig hovedbestyrelse i 3F.

Kære Poul Erik – du er formand for et af landets største fagforbund. Du har indflydelse. Du har magt. Og du burde have format. Brug din styrke til at slås for løsninger til gavn for medlemmerne i fagbevægelsen i almindelighed og for de svageste i særdeleshed frem for at agere politisk frontløber for partiangreb.

Og hvis du endelig vil begynde at kigge på, hvem der er i vejen for en ny kurs, der lever op til 3F-kampagnens kritik og alternativer – så kan jeg anbefale, at du skælder mere ud på Margrete end på Johanne!

Jeg tror, at jeg på mange medlemmers vegne kan sige, at hvis skattelettelser for os i arbejde skal finansieres af stramninger på de lediges, fleksjobbernes og førtidspensionisternes vegne, så undværer vi hellere den skive ekstra flæskesteg om dagen, som skattelettelserne vil give os.

 

Handicappede vil godt bidrage
 

af Susanne Olsen, landsformand, Dansk Handicap Forbund

Solidaritet – kære politikere – betyder ikke, at vi, som har et handicap, vil have i pose og sæk! Solidaritet betyder ikke, at vi ønsker at dræne vores fælles pengekasse!

Solidaritet betyder sammenhold. Og netop sammenhold er det smukke og det unikke ved den danske velfærdsmodel. Ligeværd og ligestilling – uanset hvem vi er, hvad vores baggrund er, og hvilke udfordringer vi støder på.

Men for os, som lever med et handicap, betyder sammenhold også økonomisk ansvarlighed! Vi vil tage et ansvar, men det kan vi kun, hvis vi bliver kompenseret for vores handicap. Og vi kan kun kompenseres, hvis den fælles pengekasse er i balance. Derfor siger vi: Vi skal bruge pengene rigtigt.

Og kære politikere – bruger I ikke pengene rigtigt, skubber I til tusindvis af mennesker i samfundet – mennesker, som uden den rette kompensation og støtte, bliver skubbet ud i en passiv tilværelse. Det er en forkert vej – I gør det dyrere for samfundet og den fælles kasse.

 

Der mangler arbejdspladser
 

af Allan Krautwald, talsperson for Syg i Svendborg

En af de såkaldte sandheder man forsøger at sælge til befolkningen, er historien om mangel på arbejdskraft. Derfor har man halveret dagpengeperioden, forringet efterlønsordningen dramatisk og er nu i gang med de såkaldte trepartsforhandlinger, hvor man seriøst forhandler om, at vi skal arbejde endnu mere.

Intet af dette giver nogen mening, det er ikke arbejdskraft vi mangler, men derimod arbejdspladser.

 

Fællesskab – ikke kun arbejdsmarkedsfællesskab
 

af Claus Jansson, talsmand Folkets Parlament

Længe nok er danskere blevet spillet ud mod hinanden, så nu siger vi STOP.

Vi vil ikke længere kaldes for tabere – vi vil ikke længere kaldes for nassere.

Det fællesskab som vi skal respektere og tage vare på, er det danske inkluderende, solidariske fællesskab.

Et fællesskab, som inkluderer de udsatte samfundsgrupper – også ledige, syge, handicappede.

Et fællesskab, der er solidarisk og ikke kun handler om et arbejdsmarkedsfællesskab.

Mange i Folketinget er ved at reducere det danske fællesskab til et arbejdsmarkedsfællesskab…

Et fællesskab for dem, der har fuld arbejdsevne… et fællesskab for dem med fast arbejde… et fællesskab, hvor man skal arbejde mere.