28 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Jagt arbejdsgiverne – ikke de syge

Jagt arbejdsgiverne – ikke de syge

Lørdag, 09. juni, 2012, 11:46:06

Ud over de menneskelige omkostninger, så koster det dårlige arbejdsmiljø samfundet 64 milliarder kroner om året. Dette svarer til 32 helligdage

Ud over de menneskelige omkostninger, så koster det dårlige arbejdsmiljø samfundet 64 milliarder kroner om året. Dette svarer til 32 helligdage.
PN

fra  generalforsamlingen den 29. maj  i Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere.

Rigtig mange udstødes fra arbejdsmarkedet på grund af dårligt arbejdsmiljø . Det betyder, at man havner i fleksjob, på førtidspension, på kontanthjælp eller uden forsørgelse. Alt sammen fordi arbejdsgiveren ikke har sikret et ordentligt arbejdsmiljø.

Nedsat livskvalitet

Konsekvensen er, at mange mennesker resten af livet skal leve med stærke smerter eller en nedsat livskvalitet på grund af fysisk og psykisk dårligt arbejdsmiljø. Ud over de menneskelige omkostninger, så koster det dårlige arbejdsmiljø samfundet 64 milliarder kroner om året. Dette svarer til 32 helligdage.

Regeringen har spillet ud med en reform som medfører store forringelser af fleksjob og førtidspension – men hvorfor skal de syge endnu engang betale prisen. Man bliver næppe raskere af, at man ikke kan betale sin husleje.

Regeringen skal i stedet føre en fremadrettet politik, hvor vi lukker hullet, så antallet af mennesker, der har brug for fleksjob og førtidspension falder. Derfor er det en gåde, at regeringen ikke for længst har spillet ud med en reform på arbejdsmiljø- og sundhedsområdet. En reform med fokus på områder som:

Arbejdsmiljøorganisationen er for tiden rådgivende overfor virksomheden. Arbejdsmiljøorganisationens rolle skal ændres, så den får bedre mulighed for at gribe ind overfor uhensigtsmæssig indretning og organisering af arbejdet.

Danmark skal opfylde EU’s lovgivning om uvildig rådgivning, således at arbejdsmiljøorganisationen sikres en løbende og professionel rådgivning.

Hvad man spiser, drikker og ryger er i udgangspunktet folks egen sag – men virksomhederne skal sikre, at der er skabt mulighed for sundere adfærd på arbejdspladsen, for eksempel sikre at der er adgang til sund kost – også for natarbejdende – og en forsvarlig arbejdsmængde og arbejdstempo samt sikre at der er pauser i løbet af arbejdsdagen.

Udlicitering

De arbejdsmiljømæssige konsekvenser af udlicitering og outsourcing er store. Alt for ofte er udbuddene af en sådan karakter, at det er arbejdsmiljøet som betaler prisen. Der skal være klare krav og pligter til såvel udbyder som den, der giver et bud. Arbejdstilsynet skal kunne give påbud til både udbyder og den, der giver bud.

Alt for mange udsættes for dårlig ledelse. Derfor skal Arbejdstilsynets mulighed for indgriben skærpes.

Sidst men ikke mindst skal arbejdsgivere, som ikke vil tage arbejdsmiljøarbejdet alvorligt, sættes under lup – og Arbejdstilsynet skal have styrket deres muligheder for oftere at gribe ind overfor disse for eksempel i form af bedre muligheder for at stoppe produktionen, administrative bøder og i de værste tilfælde fratage arbejdsgiverne retten til at drive virksomhed.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. jun. 2012 - 11:46   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser