Hvis multinationale firmaer betalte den skat, de retmæssigt skylder u-landene, ville landene få flere penge ind, end de modtager i u-landsbistand.

Multinationale firmaer flytter ofte deres overskud væk fra lande med høj skat og til lande med lav eller ingen skat. Mange ulande oplever også, at firmaer som her Nestlé presser løn- og arbejdsvilkår for deres ansatte.

IUF

af Peter Kenworthy, Afrika Kontakt

Det virker til at være en temmelig generel holdning – både i Danmark og i andre lande – at u-landene og især afrikanske lande i høj grad selv er skyld i deres økonomiske problemer, eller i hvert fald selv bør redde sig ud af dem.

Men selvom især eliterne i Afrika selvfølgelig har et ansvar for deres landes økonomiske problemer, har vi i vores del af verden et mindst lige så stort ansvar.

Ikke mindst når man ser på den både historiske og nuværende tendens til at støtte diktatorer i u-lande for vores egen økonomiske eller sikkerhedspolitiske vindings skyld.

Eller tror på den australske professor og moralfilosofi  Peter Singer, når han (med udgangspunkt i den amerikanske økonom Jeffrey Sachs’s beregninger) regner sig frem til, at vi i den rige verden kunne hjælpe u-landene til at klare 2015-målene på verdensplan ved hver især at donere blot 200 dollars om året.

Eller hvis man lige overvejer, om den afrikanske bonde bør have ansvar for en national politik, som han ingen reel indflydelse har på.

Ét ansvar overskygger dog dem alle –  nemlig de multinationale firmaers skatteunddragelse. For hvis multinationale firmaer betalte den skat, de retmæssigt skylder u-landene, ville landene få flere penge ind, end de modtager i u-landsbistand.

Ulandene snydes

Ifølge den britiske nødhjælpsorganisation Oxfam bliver u-landene hvert år snydt for op imod 124 milliarder dollars, hvor u-landene årligt modtager cirka100 milliarder dollars i bistand.

Og så er de mange milliarder, som u-landenes politikere og andre enkeltpersoner flytter til bankkonti i skattely, ikke engang medindregnet.

FN har regnet sig frem til, at over halvdelen af verdens samlede handel foregår imellem firmaernes egne filialer.

De multinationale firmaer bruger den såkaldte »trans-fer mis-pricing«, hvor firmaet køber varer til overpris i en anden af firmaets filialer i et land, hvor skatten er meget lavere.

Derved tjener firmaet ingen eller færre penge i det pågældende u-land, og derved enten slipper det helt for at betale skat eller skal betale mindre skat end ellers.

Denne form for (moralsk) skattesnyd kendes også fra Danmark, hvor store multinationale firmaer som Coca-Cola og Nestlé ikke har betalt skat i Danmark i årevis, og hvor knap hver femte store danske virksomhed har datterselskaber i skattelylande. 

Blandt andet har A.P. Møller-Mærsk placeret flere af sine selskaber i skattely i de britiske Jomfruøer – en lille øgruppe med en befolkning på 20.000 hvor over 800.000 firmaer har adresse.

Selvom denne praksis ikke nødvendigvis er ulovlig som sådan ifølge de nuværende internationale økonomiske spilleregler, er det mildest talt moralsk anstødeligt.

Både at firmaerne bruger af de pågældende landes infrastruktur og uddannede arbejdsstyrke uden at betale skat, og at de desuden er med til at skævvride markedet ved at udkonkurrere mindre, nationalt baserede firmaer, der ikke på samme måde kan undgå at betale skat ved at flytte rundt på deres resurser.

Da skatteindtægterne på grund af denne praksis ofte ikke er tilstrækkelige til at betale for u-landenes offentlige udgifter, må befolkningerne og de lokale firmaer beskattes højere, eller der må skæres i den offentlige service.

Skattebetaling må sikres

De multinationale firmaer – der ofte i u-landsdebatten fremstilles som nødvendige for u-landenes økonomier – er derfor med til både at ødelægge det nationalt baserede marked og at øge uligheden i de lande, de opererer i.

Det burde dog ikke være svært at sikre, at de multinationale firmaer betaler en rimelig skat i de lande, de arbejder i, hvis viljen var til stede – især i de lande, hvor selskaberne har hovedsæde, herunder i Danmark.

The Tax Justice Network – en koalition af forskere og aktivister, som arbejder for en gennemsigtig og rimelig beskatning af alle firmaer i den internationale økonomi – har for eksempel nogle enkle løsninger til, hvordan man kunne starte en sådan proces.

Tax Justice Network foreslår blandt andet, at multinationale selskaber tvinges til at udarbejde regnskaber i de enkelte lande, de opererer i.

Endvidere, at disse regnskaber skal være offentligt tilgængelige, at skattesatserne skal harmoniseres, at disse problemstillinger debatteres og samarbejdes om i langt højere grad – og endelig, at der indføres et demokratisk baseret, globalt forum til at varetage denne debat, bestående af repræsentanter for regeringer og borgergrupper.