Vi skal ikke acceptere et pres mod lønningerne, og vi skal ikke sige ja til at arbejde mere. Lad os i stedet få de ledige i gang, ikke mindst de mange unge arbejdsløse.
af Viggo Thinggård, fællesformand for HK Østjylland
»Lønningerne i Danmark er for høje. Derfor skal vi arbejde mere, hvis vi skal være konkurrencedygtige«. Sådan lyder det i dag fra flere sider. Men den præmis køber jeg ikke.
Det kan godt være, at nogle bankdirektører og andre på solsiden har for høje lønninger, men den almindelige HK’er – eller i det hele taget LO-lønmodtager – tjener absolut ikke for meget. Og slet ikke efter at der er vist stor løntilbageholdenhed ved de seneste overenskomstforhandlinger, så reallønnen de kommende år vil falde.
Desværre kan man godt være bekymret for, om det nuværende lønniveau vil holde; – hvis den høje ledighed fortsætter, og hvis grøften mellem dem, der er i arbejde, og dem, der er på overførselsindkomst, bliver så dyb, at ledighed alt for let kan føre til social deroute.
Så vil vi opleve et pres mod både løn- og arbejdsforhold, fordi lønmodtagerne i højere grad end i dag vil frygte for at miste deres job og derfor acceptere mere, end godt er.
Er det det, vi vil? Vil vi et fattigere samfund, hvor arbejdsgiverne satser på billig arbejdskraft frem for at investere i udvikling og ny teknologi? Vil vi konkurrere på lønninger og arbejdstid frem for uddannelse, teknologi og produktivitet?
Vi skal ikke acceptere et pres mod lønningerne, og vi skal ikke sige ja til at arbejde mere. Lad os i stedet få de ledige i gang, ikke mindst de mange unge arbejdsløse.
Og hvis der alligevel bliver behov for at udvide udbuddet af arbejdskraft, kunne man jo passende tage fat på at skabe nogle bedre arbejdsforhold, så der bliver plads til de mange tusinder, der i dag ikke kan holde til at være på arbejdsmarkedet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278