14 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Styrk den danske model!

Styrk den danske model!

Fredag, 22. juni, 2012, 20:04:02

fra Metals afdelingsformænd i Region Midtjylland

Metals afdelingsformænd i Region Midtjylland har drøftet de aktuelle forhandling om en skattereform.

Afdelingsformændene syntes det er helt fint, at smede og andre helt almindelige lønmodtagere slipper lidt billigere i skat – det er berettiget og fortjent!

Formændene er derimod uenige med økonomer og politikere, som igen og igen hævder, at topskatten er en hindring for større beskæftigelse.

Fra virkelighedens verden, fra medlemmerne lyder det da også, at en lavere topskat ikke vil resultere i merarbejde. Typisk vil et Metal medlem ramme topskatten i forbindelse med overarbejde, der som bekendt kun gør produktionen dyrere og fastholder de ledige i arbejdsløshedskøen.

Formændene tager også afstand fra, at eventuelle skattelettelser finansieres ved at forringe dagpenge og velfærd. Hent i stedet pengene ved et stop for løntilskudsjob og det vanvittige samtalecirkus, lyder det fra de midtjyske metalformænd.

Som første prioritet i forbindelse med skatteforhandlingerne, opfordre afdelingsformændene regeringen til at genindføre fradraget for det fulde faglige kontingent. Dette vil være et økonomisk håndslag til alle organiserede lønmodtagere, og ikke mindst en tiltrængt styrkelse den danske model!

Dansk Metal i Region Midtjylland omfattende over 30.000 Metalmedlemmer i Metal Bjerringbro-Silkeborg, Metal Grenå, Metal Herning, Metal Horsens, Metal Midt Skive-Viborg, Metal Nordvestjylland, Metal Randers, Metal Skanderborg-Odder, Metal Skjern-Ringkøbing, Metal Tele Vest og Metal Århus.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jun. 2012 - 20:04   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser