14 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Socialdemokraternes og SF’s forræderi koster dyrt

Socialdemokraternes og SF’s forræderi koster dyrt

Tirsdag, 26. juni, 2012, 11:34:21

Hellere en borgerlig regering, vi ved hvor står, end en regering, som SRSF-regeringen, der fra starten har ført deres vælgere bag lyset.

af Peer Pedersen, Frederiksværk 

SF har med skatteforliget med VK skabt frustration hos partiets medlemmer og vælgere.

Lad os håbe, at borgerne ved næste valg tænker sig mere om og sætter deres stemme ved et parti, der holder, hvad det lover.

Denne gang var der mange vælgere, der stemte på SF i håb om en bedre og ændret politik til gavn for de svageste. De blev snydt.

Dette vil ikke gentage sig, hverken ved kommunevalget næste år eller ved næste valg til Folketinget.

Hellere en borgerlig regering, vi ved hvor står, end en regering, som SRSF- regeringen, der fra starten har ført deres vælgere bag lyset.

Det er nu, I skal vise vore folketingspolitikere, hvem der bestemmer.

De svageste betaler

Regeringen, SF, Socialdemokratiet og De radikale, er faldet de arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionisterne i ryggen med et samarbejde hen over midten, der betyder, at de svageste borgere skal betale for de rigestes skattefordele.

Har regeringen taget SF og Socialdemokratiets medlemmer i ed og sikret sig at menige medlemmer og kommunalbestyrelsesmedlemmer vil finde sig i dette bedrageri mod de svageste i samfundet?

Eller kan vi forvente en endnu større medlemsflugt fra SF og Socialdemokratiet, en flugt som er helt fortjent,  også hvis det betyder, at folketingspolitikere forlader partierne.

Enhedslisten, der i dag er Danmarks mest seriøse parti, tager sikkert med glæde   mod de mange folketingspolitikere fra SF og Socialdemokratiet, der fortsat ønsker at føre en socialt retfærdig politik.

Hvad er forskellen på de to  aftaler? I Enhedslistens aftale med regeringen var der ingen forringelser af førtidspension, dagpenge og kontanthjælp. Til gengæld blev der givet lidt færre skattelettelser i toppen, skriver Enhedslisten på sin hjemmeside.

Lad os få regeringens forklaring på, hvorfor den ikke ville sikre den arbejdsløse og handikappede en levestandard ud i fremtiden, som de mener tilkommer de rigeste danskere.

Forklaringsproblem

SF og Socialdemokratiet har et forklaringsproblem,  hvis de ikke seriøst kan forklare, hvorfor de fokuserer på dem, der tjener mest.

De almindelige arbejdere får ikke megen glæde af, at topskatten hæves. For de fleste betyder det intet, for resten er det kun et meget lille beløb, der topbeskattes.

Derimod vil de rigeste spare millioner af kroner, betalt af de arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionisterne, samt folkepensionisterne, der ikke kan få det forhøjede beskæftigelsesfradrag.

Allerede nu stiger priserne mere end indtægterne, dette vil øges kraftigt med denne aftale, til stor skade for personer med en uforskyldt overførselsindkomst.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. jun. 2012 - 11:34   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev