14 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ikke råd til fejltagelser!

Ikke råd til fejltagelser!

Fredag, 29. juni, 2012, 13:39:41

HK Østjylland advarer regeringen forud for de nærmeste dages afsluttende forhandlinger om ændring af fleksjobordningen.

HK Østjylland er blandt andet utilfreds med, at reformudspillet betyder, at en fleksjobber efter to års ledighed kun vil få 60 procent af dagpengesatsen. Her fra en demonstration den 4. juni imod de regeringens bebudede reformer og alle nedskæringer den 4. juni i København.
Aage Christensen

fra Formandskabet HK Østjylland

Vi advarer regeringen imod at begå en stor fejltagelse, når den indgår forlig om ændring af fleksjobordningen. Det udspil, der ligger på bordet, er ganske enkelt ikke godt nok.

Siden reformudspillet blev offentliggjort, har HK Østjylland henvendt sig til beskæftigelsesministeren, Folketingets Beskæftigelsesudvalg og østjyske folketingsmedlemmer og udtrykt forargelse over, at udspillet rammer nogle mennesker, der i forvejen har det svært.

Men HK Østjylland frygter, at kritikken er blevet overhørt, og at det kommende forlig ligner det oprindelige udspil til forveksling.

Medlemmerne i HK har ikke behov for, at de ved sygdom eller ledighed risikerer social deroute. Reformudspillet øger derfor stress og utryghed på arbejdsmarkedet.

HK Østjylland er blandt andet utilfreds med, at reformudspillet betyder, at

• En fleksjobber efter to års ledighed kun vil få 60 procent af dagpengesatsen

• Man ikke kan gå fra ordinært job til fleksjob i samme virksomhed. Der indføres en karensperiode på ét år.

• Hvis en nuværende fleksjobber – uforskyldt eller selvforskyldt – skifter job, overgår vedkommende til den ny ordning. Det vil betyde indtægtsnedgang ved jobskifte for de fleste nuværende fleksjobbere. Nogle har sågar afsluttede forsikringssager, hvor deres nuværende lønindtægt indgår som en del af sagens resultat.

• Hensynet til helbredet risikerer at kollidere med hensynet til løn og jobsikkerhed, fordi udspillet gør den effektive arbejdstid til et spørgsmål mellem arbejdsgiver og den enkelte fleksjobber.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. jun. 2012 - 13:39   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser