Forbrødringen er stort set total. Fra Liberal Alliance til SF er der enighed om, at der skal spares på førtidspension og fleksjob. Forløbet lover ikke godt for den kommende reform af kontanthjælpen.
Nyhedsanalyse af Ulla Rosenvold
»Aftalen er indgået af partier, som ved det seneste valg fik næsten 80 procent af danskernes stemmer.«
Sådan lød den begejstrede kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), da regeringen i lørdags kunne præsentere en aftale om reform af fleksjob og førtidspension. Igen har regeringen valgt at lave aftale med de borgerlige; Udover Venstre og Konservative er Liberal Alliance også med denne gang. Forløbet lover ikke godt for den kommende reform af kontanthjælpen.
Der er kun ændret mindre ting i forhold til det udspil til førtidspensionsreform, regeringen lagde frem i februar. Det udspil var da også næsten identisk med det forslag, som VK-regeringen kom med i 2010. Så forbrødringen er stort set total. Fra Liberal Alliance til SF er der enighed om, at der skal spares på førtidspension og fleksjob.
I 2020 skal der bruges næsten to milliarder kroner mindre på førtidspension og fleksjob om året. Og på langt sigt skal besparelsen helt op på 3,6 milliarder.
Aftalepartierne har givet hinanden håndslag på, at de nøje vil følge om nedskæringsmålet bliver nået. Gør det ikke det, har de forpligtet hinanden på, at så skal der skæres yderligere ned på området.
Ingen forebyggelse
Ingen af partierne sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor det ikke lykkedes med den forrige reform fra år 2000 at nå målsætningen om at bremse tilgangen til førtidspension og fastholde flere i ustøttet beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Der er i dag 55.000 flere på førtidspension og fleksjob end forudsagt i år 2000.
Vi ved, at en del af stigningen skyldes psykiske lidelser og stress. Hvorfor er det at antallet af stesssygdomme er i hastig vækst, og hvorfor har et stigende antal unge det psykisk skidt. Det er vel her, der skal sættes ind?
Før S, SF og R kom i regering, lagde de da også vægt på, at et forbedret arbejdsmiljø og forebyggelse af stress og nedslidning skulle være med i reformen. Men den slags initiativer var totalt fraværende i deres forslag til reform, og er heller ikke med i den aftale, som blev lavet i lørdags. Ikke et ord om forebyggelse og arbejdsmiljø.
Der er heller ikke et eneste forslag til, hvordan der skal skaffes arbejde til de mange flere syge og handicappede, som regeringen nu vil have ud på arbejdsmarkedet i stedet for at bevilge førtidspension. Mens der er masser af krav til de syge og handicappede, er der ikke et eneste krav til arbejdsgiverne om at åbne arbejdsmarkedet mere op for disse gruppe.
En positiv ting
Den reform, som nu er en kendsgerning, indeholder en stribe alvorlige forringelser. En positiv ting er der dog.
Der lægges op til, at der skal ydes en langt mere kvalificeret støtte overfor mennesker, som er i risiko for et ende på en førtidspension.Der skal sættes ind med en tidlig tværfaglig indsats, hvor en gennemgående sagsbehandler har ansvar for at koordinere forløbet.
Bliver det gennemført, vil det være et fantastisk fremskridt i forhold til i dag, hvor den enkelte bliver kastet rundt i systemet og har et utal af forskellige sagsbehandlere. Socialrådgiverforeningen er da også positive overfor netop dette tiltag.
Men det er under al kritik, at de mennesker, som fremover kommer i de såkaldte ressourceforløb, i stedet for at få en førtidspension vil blive spist af med en lav ydelse, som typisk vil være på kontanthjælpsniveau. Det er usselt, at udsatte mennesker i årevis skal være henvist til at leve for en indtægt på 10.300 kroner før skat.
Men de største forringelser ligger i fleksjobordningen. Fleksjobberne betaler med en massiv lønnedgang. Fremover vil for eksempel pædagoger eller lærere fleksjob få 4500-8000 mindre om måneden end i dag.
For arbejdsløse fleksjobbere er der lidt forbedringer i aftalen i forhold til regeringens udspil. Færre vil ende på den lave ledighedsydelse, der svarer til kontanthjælp.
DF’s hykleri
Men det ændrer ikke på helhedsbilledet. Vi har fået endnu en blå reform, som fortsætter linjen fra skattereformen. De mest udsatte grupper betaler med indtægtsnedgang og et mere utrygt liv, mens der gives skattelettelser til nogle af de bedst stillede.
Det kan godt være, at 80 procent af vælgerne stemte på de partier, som gennemfører det her nu. Men langt fra alle af dem, stemte for at få den her politik. Igen svigter S og SF deres vælgere.
Det faktum griber Dansk Folkeparti med stor dygtighed og anklager S og SF for at føre asocial politik. Men vi har altså ikke glemt, at Dansk Folkeparti har støttet en stribe asociale skattelettelser og også var parat til at støtte VK-regeringens angreb på fleksjob og førtidspension.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
