13 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kolding tager afstand fra skatteforliget

Kolding tager afstand fra skatteforliget

Tirsdag, 03. juli, 2012, 12:11:13

Med skatteforliget bliver det sværere for mange ubemidlede grupper at få tilværelsen til at hænge ordentligt sammen.

fra Enhedslisten Kolding

Enhedslisten Kolding og partiets sympatisører tager stærkt afstand fra regeringens skatteforlig med Venstre og Konservative.

Hvis regeringen derimod havde indgået forliget med Enhedslisten, ville forringelser af dagpenge, kontanthjælp og førtids- og folkepension ikke være blevet til noget.

Nu kommer disse ydelser til at sakke bagud med tre milliarder kroner fra 2016 til 2023.

Fedt- og sukkerafgiften var heller ikke blevet til noget.

Til gengæld var der blevet en ledighedspakke til unge ledige og seniorjob til ældre, der ikke længere kan gå på efterløn.

Med skatteforliget bliver det sværere for mange ubemidlede grupper at få tilværelsen til at hænge ordentlig sammen. Til gengæld får erhvervslivet skattelettelser.

Vi tager desuden afstand fra regeringspartiernes forsøg på at skyde skylden for den nye skattereform over på Enhedslisten. At aftalen er blå, er således en politisk beslutning.

Sådan behandler man ikke sit parlamentariske grundlag.

Enstemmigt vedtaget af medlems- og sympatisørmøde

den 27. juni.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jul. 2012 - 12:11   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser