Formanden behøvede ikke at være verdensmester i forhandlingsteknik. For hvis han kom og fortalte, at arbejdsgiveren ikke ville som vi, så satte man sig, til arbejdsgiveren var klar til at snakke igen.

af Peder Bæk, Skive

Om det største problem, fagbevægelsen har nu og har haft de seneste 20 år:

Går vi cirka 30 år tilbage i tiden, var en fagforeningsformand én, som havde arbejde, og så passede han det fagforeningsmæssige ved siden af.

Det vil sige, han vidste lige nøjagtig, hvor skoen trykkede, og hvem der trykkede, og så tog han fat i problemet øjeblikkelig.

Fagforeningsformanden behøvede ikke at være verdensmester i udregninger eller forhandlingsteknik.

Fordi hvis han kom tilbage og fortalte alle arbejdskammeraterne, at arbejdsgiveren ikke ville, som de ville, så satte man sig i frokostrummet, til arbejdsgiveren var klar til at snakke igen.

Derfor stod fagforeningsformanden rigtig stærkt, både hos arbejdskolleger og arbejdsgiverne.

I dag sidder fagforeningsformanden på sit store, fine kontor. Det, han bruger meget tid på, er at finde ud af, om alle rygklapperne vil bakke han op til den kommende generalforsamling.

Formanden er også blevet meget bedre til at profilere, lave udregninger, det taktiske spil og forhandle – for medlemmets penge.

Men der er èt, formanden har glemt: at lytte til medlemmet. Det har han ikke haft tid til, så derfor har han ikke den opbakning, at de sætter sig i frokostrummet, hvis de er utilfredse.

Så har formanden i fagforeningerne et anden kæmpeproblem, nemlig alle de folk, der er på overførselsindkomst.

Også selv om han har valgt at overhøre alt, der ikke efter hans mening vedrører ham, folk der kommer på kontanthjælp, og folk der helt bliver smidt ud af det danske system.

Formændene siger, at de lytter til de arbejdsløse og sygeramte – ja, det vil sige kun, hvis de står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hvis man er en rigtig fagforening, tager man hånd om dem, der trænger til hjælp, og viser, at man gør alt, hvad man kan, for at de kan få det bedre.

Der er heller ikke ret mange arbejdsløse, som synes, fagbevægelsen lytter ordentligt til dem, samt det er svært at have tiltro til en, som er i arbejde. Og så får han oven i købet lønforhøjelse, mens alle andre skal være tilbageholdende.

Derfor, fagbevægelse: I har et stort problem.

Husk, hvad Thomas Nielsen sagde: »Vi har sejret af helvede til…(lang pause)… og hvad skal vi så bruge det til?«

Et råd til fagbevægelsen: Husk, den eneste måde, græsset kan holdes grønt på, er ved at pleje rødderne – ellers visner græsset!