Hvordan har regeringen tænkt sig, at sikre etableringen af de nødvendige fleksjob?

Syge fleksjobbere bliver ramt økonomisk i tilfælde af forværring af deres sygdom, der fører til yderligere nedsættelse af erhvervsevnen. Det virker meget urimeligt at man skal straffes yderligere når ens sygdom bliver forværret. I Arkivfoto: Bille

Åbent brev fra Kristian Krejberg-Larsen,Helsingør

Til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, socialminister Karen Hækkerup, formand for SF Villy Søvndal, statsminister Helle Thorning Schmidt og skatteminister Thor Möger Pedersen.

På baggrund af den netop indgåede aftale om reform af fleksjob og førtidspension, rejser der sig en række spørgsmål.

Tidligere indeholdt udkastet til fleksreformen et tidsbegrænsende tiltag om, at fleksydelsen efter to år ville blive reduceret kraftigt, fra cirka kroner 15.000 til cirka kroner 10.000 om måneden  før skat (for gifte/samlevende forsørgere).

Det er svært at se rimeligheden i det, især når man tænker på at udmeldingen fra eksempelvis Helsingør Kommunes Jobcenter, er følgende: »Du skal ikke forvente, at der dukker et fleksjob op til dig indenfor de næste to år«.

Situationen er altså den, at det er meget svært at skaffe og etablere fleksjob. Derfor kan der meget vel gå mere end to år, før en fleksvisiteret rent faktisk får et jobtilbud, i henhold til Jobcentrets udmelding.

Med et tidsbegrænsende tiltag, som i oplægget til reformen, vil en ledig fleksjobber altså blive straffet økonomisk, fordi Jobcentret ikke har kunnet skaffe det nødvendige jobtilbud indenfor tidsrammen på to år.

Selvom det nu antageligt er taget af bordet, vil det være rart at få belyst hvori rimeligheden er, at en syg borger, der ikke er syg nok til førtidspension, bliver straffet økonomisk fordi det offentlige ikke lever op til sine mål og forpligtelser om at skaffe de nødvendige fleksjob?

Kan regeringen garantere at fleksydelse også fremover vil være tidsubegrænset?

Med udspring i udmeldingen fra et kommunalt jobcenter, er mit næste spørgsmål indlysende.

Hvordan har regeringen tænkt sig, at sikre etableringen af de nødvendige fleksjob?

Rammes økonomisk

I aftalen indgår et tiltag, der betyder, at syge fleksjobbere bliver ramt økonomisk i tilfælde af forværring af deres sygdom, der fører til yderligere nedsættelse af erhvervsevnen.

Det virker meget urimeligt at man skal straffes yderligere når ens sygdom bliver forværret.

En fleksvisiteret er i forvejen syg i en eller anden udstrækning. Hvad end det drejer sig om fysiske skavanker eller psykiske lidelser, der har resulteret i en visitering til fleksstatus, vil der altid være en betydelig risiko for at sygdommen forværres.

Med den håndtering, jobcentre i dag lægger for dagen, oversælges fleksjobberes arbejdsevner ofte overfor arbejdsgiver for at etablere fleksjobbet. Det betyder, at helt grundlæggende skånebehov i mange tilfælde ikke bliver overholdt eller tilsidesættes, hvilket medfører, at fleksjobberne bliver presset udover deres arbejdsevne. Dermed øges risikoen for betydelig forværring af deres lidelse.

Hvad er regeringens begrundelse for, at uforskyldt forværring i fleksjobberes sygdomsbillede, og dermed yderligere nedsættelse af erhvervsevnen, skal betales af fleksjobberen i form af yderligere nedgang i indkomsten?

Hvordan vil regeringen sikre sig, at fleksjobberes veldefinerede skånebehov ikke tilsidesættes i forsøget på at etablere de nødvendige fleksjob?

Hvordan har regeringen tænkt sig at håndtere, at fleksjobbere efter reformen, vil blive socialt nedrangeret og opfattet som andenrangs arbejdskraft eller borgere, hvilket for en stor del af de fleksvisiterede vil betyde mindre selvværd, som i sidste ende kan forværre deres sygdom?

Efterløn tilbage?

Nu hvor de fleste af os har fået tilbudt at få vores efterlønsbidrag udbetalt, er der et par spørgsmål til skatteminister Thor Möger Pedersen, der presser sig på.

Hvordan kan det være at fleksvisiterede, der ligesom mange andre, har indbetalt til en efterlønsordning (fleksbidrag), ikke får tilbud om at få deres indbetalinger udbetalt i lighed med alle andre, der har indbetalt til efterlønsordningen?

Hvordan kan det være at fleksjobbere fortsat tvangsbetaler til en efterlønsordning og ikke som resten af arbejdstyrken bliver tilbudt muligheden for at udtræde af ordningen?