Det en hån, når man lægger op til, at bare belønningen er stor nok, kan en fleksjobber sikkert godt arbejde lidt mere. Fleksjobbere er mennesker med varigt nedsat arbejdsevne!
fra HK it, medie & industri Hovedstaden v/ formand Ulla Jeppesen
En fleksjobreform efterfølger nu skattereformen.
Hvor det i skattereformen især var de ledige og andre på overførselsindkomster, der måtte holde for, er det nu fleksjobberne, der rammes. Begge reformer øger uligheden i samfundet.
Fleksjobbere er mennesker, der både kan og vil gøre en indsats. Det er mennesker, som har viljen til – og ønsket om – at arbejde, men som på grund af fysiske eller psykiske udfordringer ikke er i stand til at arbejde 37 timer om ugen.
Den erkendelse er hverken regeringen eller dens forligspartnere imidlertid nået frem til.
Sammenligner man den tidligere regerings oplæg til fleksjobreform med den nuværende aftaletekst, er det faktisk umuligt at se, at rød blok har sat så meget som ét fingeraftryk i den.
Overraskende er det desværre ikke.
Borgerlig og nedgørende retorik
I de seneste måneders debat om ændringer i førtids- og fleksjoblovgivningen har såvel S som SF ført sig frem med en stadigt mere borgerlig retorik og har aktivt bidraget til at fremme den holdning, at fleksjobberne er dovne, og at de i bund og grund nasser på samfundet.
Ligesom det er en hån mod de ledige, når regeringen fremturer med, at det skal kunne betale sig at arbejde, selv om alle ved, at jobbene ikke findes, er det en hån mod fleksjobberne, når man lægger op til, at bare belønningen er stor nok, så kan en fleksjobber sikkert godt arbejde lidt mere.
Fleksjobbere er mennesker med varigt nedsat arbejdsevne!
Fra HK’s side har vi forsøgt at råbe politikerne op.
I april inviterede vi dem endda til et møde i HK Hovedstaden, hvor de kunne diskutere med 160 fleksjobbere og få syn for sagen. Hvor de havde muligheden for at få et indblik i virkeligheden.
Men hvad skete? Enhedslisten mødte velforberedt frem, mens samtlige andre partier glimrede ved deres fravær. Den eneste grund kan være, at politikerne ikke turde se virkeligheden i øjnene.
I jagten på besparelser har regeringen og dens forligspartier glemt – eller valgt at glemme – at det er rigtige, levende mennesker, det handler om.
Reformforslaget lægger op til, at personer, der kan arbejde helt ned til to timer om ugen, kan komme i fleksjob, men det er i forvejen yderst vanskeligt at få virksomheder til at ansætte fleksjobbere, så det vil kun føre til endnu flere arbejdsløse fleksjobbere.
Fleksjobreformen betyder også en videreførelse af den nuværende opdeling i første- og andenrangs mennesker på det danske arbejdsmarked.
Ledige fleksjobbere har blandt andet ikke ret til samme ledighedsydelse som andre ledige, og fleksjobbere med under otte timer er ikke omfattet af funktionærlovens beskyttelse.
Regne-eksemplerne holder ikke
Regeringen og forligspartierne har haft travlt med at fremvise regne-eksempler, som skal illustrere, at fleksjobberne stort set ikke bliver ramt på økonomien.
I de fleste regne-eksempler har man taget udgangspunkt i fleksjobbere, der arbejder 25 timer om ugen, men sådan ser virkeligheden ikke ud.
Af retningslinjerne for, hvornår et fleksjob kan bevilges, fremgår det, at arbejdsevnen skal være reduceret med mere end det halve.
Så det ville være mere retvisende at lave beregninger på personer med 12, 15 eller 20 timers arbejde.
Og det regnestykke ville for de flestes vedkommende vise, at de ville gå ned i løn i forbindelse med et eventuelt jobskifte.
Konsekvensen af fleksjobreformen bliver dermed den samme som af skattereformen: Uligheden i samfundet øges.
Fra HK it, medie & industris side er budskabet til de ansvarlige politikere: Det er simpelthen for ringe arbejde, I har leveret. Det må laves om!
Vi står gerne til rådighed med hjælp og vejledning.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278