27 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Krifa koster dig dyrt

Krifa koster dig dyrt

Torsdag, 02. august, 2012, 11:34:11

Du må være forberedt på, at du vil få en ugentlig arbejdstid på 45 timer fremover og store forringelser i øvrige arbejdsforhold.

af Mogens Weile, Måløv

Konflikten på Vejlegården handler slet ikke om frihed for de ansatte.

Forpagter Amin Skov Badrbeigi gav de ansatte valget: Meld dig ind i Krifa og arbejd til en lavere løn og forringede arbejdsvilkår, eller du bliver fyret.

Af skræk og rædsel og trusler om arbejdsløshed valgte de fleste ansatte medlemskabet af Krifaforeningen. Hvem er i øvrigt direktør og ejer af Vejlegården?

Og husk så lige, når en arbejds»giver« opnår lavere lønomkostninger, stiger hans indkomst. På den måde bliver den rige rigere og den fattige fattigere.

Det er det, sympatisørerne og Vejlegårdens ejere og forretningsforbindelser skaber konflikt for, og det, Venstre, LA, DF og Støjberg støtter op om, men det, som 3F på lovlig vis vil forhindre.

Månedslønnen for kokke og tjenere ansat på en 3F-aftale på Hotel Nyborg Strand er for en 37 timers arbejdsuge cirka 6500 kroner per måned højere, end den er ved et medlemskab af den gule forening Krifa.

Blandt andet fordi timelønnen hos de kristelige er godt 30 kroner mindre. Hvis din arbejdsgiver giver dig »det frie valg« mellem den kristne forening eller arbejdsløshed, og du beslutter dig for at følge herremanden og herrens vilje, må du være forberedt på, at du vil få en ugentlig arbejdstid på 45 timer fremover og store forringelser i øvrige arbejdsforhold.

I værste fald risikerer du, at du må gå fra hus og hjem.

Den lavere løn, du opnår på en Krifa-overenskomst, svarer for de fleste til det, de har i boligudgift per måned.

Er du så uheldig, at du i dag er underlagt Krifa og foreningens kristne netværks diktater, så skynd dig at gøre dig fri og bliv medlem af en rigtig fagforening.

Er ægtefællen også ansat med en Krifa-kontrakt, er der tale om en lønnedgang på omkring 12.000 per måned, og hermed kan situationen blive en alvorlig økonomisk katastrofe for hele husstanden.

Så ud af Krifa. Det kan ikke gå hurtigt nok!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. aug. 2012 - 11:34   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev