Jeg forstår godt, at personalet på »Vejlegården« står frem og siger, at de er vældig tilfredse. Alternativet er jo, at de vil miste jobbet og efter to år ryge på kontanthjælp.
af Dan F. Jørgensen, Odense
Det handler hverken om 3F eller Krifa. Nej, den »konflikt«, vi oplever i disse dage, handler faktisk heller ikke om Restaurant Vejlegården!
Dette budskab er der bare nogen, der haft held til at komme ud med, hvilket igen er noget, vi kun kender alt for godt.
Vi er nødt til at gå tilbage i tiden for at finde den egentlige årsag til, at 3F i dag har blokade ved denne efterhånden »verdenskendte« restaurant i Vejle.
Det hele startede nemlig, da arbejdsgivernes »lejesvende« i den borgerlige fløj på Christiansborg fik indført muligheden for, at vi kunne få alle disse gule »fagforeninger«.
Her var tale om, at man ønskede at splitte lønmodtagerne, således at de mange årtiers kamp for rimelige forhold på arbejdsmarkedet omkring både løn og hvad der ellers er indeholdt i de aftaler parterne finder frem til, når man jævnligt forhandler.
Disse mange forhold bliver man som nævnt enige om, dog uden helt at have andre valg, netop på grund af den enorme »kamp« der har fundet sted.
Arbejdsgiverne synes at have mistet »overtaget«, hvilket har resulteret i, at man nu pludselig har fået delt den store lønmodtagergruppe op i flere grupper
Det, der nok er værd at bemærke her, er, at netop Krifa skiller sig ud fra de øvrige derved, at Krifa er ejet, ledet og totalt styret af arbejdsgiverne.
Betydningen af alt dette kender de seneste årgange af lønmodtagere intet til, da de jo er vokset op i en tid uden den helt store fokus på arbejdskampe og de årsager, der kunne være dertil.
De har været rimeligt »forkælede« og har haft den mulighed, der hedder »at vælge« i en tid, hvor der var »tryk på alle kedler«, og stort set alle kunne få et job til en rimelig god løn.
Når jeg påstår, at det vi oplever i disse dage, overhovedet ikke handler om 3F eller Krifa, sådan isoleret set, er det, fordi jeg ikke mener, at der reelt er frit valg i dag.
Jeg tror heller ikke på, at personalet på denne nu så kendte restaurant i Vejle selv har valgt at være en del af dette her. Dette begrunder jeg med den udvikling, vi alle har været vidner til i en årrække efterhånden.
Lønnedgang var et ukendt begreb
Før vi havde disse forskellige »fagforeninger«, oplevede vi aldrig, at en virksomhed gav medarbejderne et valg mellem at gå ned i løn eller miste jobbet. Dette er hverdagen mange steder efterhånden i lille Danmark.
Man forhandler en overenskomstaftale på plads, for senere at kræve nedgang i lønnen med trusler om at flytte firmaet til udlandet med tilskud fra EU.
Krifa derimod er gået et skridt længere end de øvrige og har ikke en »naturlig modpart«. Krifa er nemlig ikke blot en såkaldt fagforening, men også en arbejdsgiverforening.
Dette er smart, da det så vil være aftaler med et indhold, der er dikteret af arbejdsgiverne, der danner grundlag for løn og arbejdsforhold ifølge den interne overenskomst.
Denne indeholder ikke blot lavere satser på alle områder, men indeholder også et forbud mod at konflikte på nogen måde.
Vi ser altså, at Krifa har brudt alle de forskellige regler omkring arbejdsmarkedets måde at fungere på.
Derved har man opnået præcis det, man er blevet bedt om at arbejde hen imod, nemlig en total nedbrydning af det tætte sammenhold, der var opstået i kredsen af lønmodtagere.
Fremtidens mål for specielt Krifa har været at få nogle forhold, hvor arbejdsgiverne havde fuld kontrol over det hele. Præcis som det var for 100-150 år siden.
Frygt for fyring
Jeg forstår da godt, at personalet på Vejlegården står frem og siger, at de er vældig tilfredse. Alternativet er jo at de vil miste jobbet og efter to år ryge på kontanthjælp.
Denne fremtidsudsigt gør det jo rimelig nemt at vælge, og det er præcis dette forhold mange ikke forstår. Det tyder på, at flere af landets politikere overhovedet ikke aner en pind om, hvad der er gået forud for denne »konflikt«, eller også overser de det bare i kampen for at »fiske« lidt stemmer.
Tænk lige på, at både Dansk Arbejdsgiverforening generelt og restaurationsbranchen egen organisation Horesta begge er imod, at politikerne blander sig i denne konflikt.
Man er fuldt tilfreds med de aftaler, der er på arbejdsmarkedet, og faktisk også tilhængere af adgangen til konflikter fra lønmodtagerne og lockout fra arbejdsgiverne.
Derfor synes hele denne farce at bygge på simpel uvidenhed. De generationer, som jeg hellere vil kalde årgange, der i de seneste år er modnet nok til at deltage på arbejdsmarkedet, er ikke vokset op med begrebet modgang som noget skræmmende.
Det er nogle møgforkælede årgange, der slet ikke har fattet alvoren af at være en del af et pulserende arbejdsmarked, hvor muligheden for at miste job og indtægt er et velkendt begreb.
I disse tider kæmpes der derfor ikke om magten til hverken 3F eller Krifa, eller andre af de gule fagforeninger. Der kæmpes for at beholde de goder, man har opnået gennem en række årtier siden afskaffelsen af slaveriet.
Vi skal ikke bombes tilbage
Og netop afskaffelsen af slaveriet er noget, vi skal sørge for, bliver permanent. Vi skal ikke have forholdene på arbejdsmarkedet bombet tilbage til forhold, hvor arbejdsgiverne frit kan råde.
Når Krifa, der selv indrømmer at have en dårligere overenskomst i forhold til andre, samtidig er ejet og ledet af netop den gruppe, der er tilfældet, så fortæller dette jo mere end ord.
Der er på ingen måde tale om, at Krifa er kommet til verden for at tjene lønmodtagerne overhovedet.
Krifa er kommet til verden med det formål at overtage styringen af udviklingen på områder som løn og arbejdsforhold, således at disse bliver som virksomhederne ønsker det.
Der er så mange forhold i overenskomsten hos Krifa, der gør det svært at forstå den uenighed, der »blomstrer« i disse dage for eksempel det forhold, at »den normale arbejdstid« i Krifa´s overenskomst synes at være 45 timer, imod de 37 timer, der er gældende i den »normale« overenskomst.
At man så ikke bliver betalt for disse ekstra otte timer er een ting, og det må da give problemer ved en eventuel fyring. Mig bekendt skal man afspadsere overarbejde, inden man kan få understøttelse, og her vil der jo være otte overtimer hver eneste uge, som skal afspadseres, med mindre Krifa har egne regler på dette område også, hvilket er utænkeligt.
Så drop alle påstande om, at dette er en magtkamp,-hvor »den store« er ved at tryne »den lille«. Faktisk er der så mange forhold, der klart fortæller, at det nok er lige omvendt. Hvad angår ejeren af denne nu så populære restaurant i Vejle, så kunne det jo tænkes, at han er udvalgt af Krifa til netop denne »happening«.
Når der er sat en stopper for at stedet kan få leveret varer, modtage post, få hentet affald og meget mere, syntes det utroligt, at der kan være åbent med fuldt hus hver eneste dag.
Jeg tror personligt på, at dette her blot er en »happening«, der skal sætte danske lønmodtagere i dårligt lys. Sådan vil det også blive i forhold til de nye årgange, som ikke kender til hele det forspil, der ligger forud for dette her.
Derfor tror jeg på, at det bedste for hele Danmarks fremtid, er at bakke op om ikke bare 3F, men hele LO i denne sag. Vi skal ikke have indført slaveriet af bagvejen, og vende tilbage til tiderne før Første Verdenskrig.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
