Når man ser på verden i dag med massearbejdsløsheden i Sydeuropa, gule fagforeninger i fremgang i Danmark og så videre, kan man godt finde glæde og håb i 70´ernes poetiske og politiske tekster.
af Claus Holmstrand Johansen, Korsør
Jeg kan huske, da jeg var omkring 10 år gammel, da min familie sad og så søndagsavisen. Dengang Danmarks Radio havde monopol på radio og tv-kanaler på godt og ondt.
Jeg fattede ikke så meget af tv-avisen, men lagde mærke til musikken, der kendetegnede udsendelsen, som var hentet fra et nummer af gruppen Bifrost, som hedder »Mens lyset brænder ud«.
Da jeg var omkring 14 år, fik jeg fat i denne plade, som kun findes på sort vinyl – som det hed dengang.
Det var i disse år, at jeg for alvor lyttede til teksterne i musikken. Og i dag er denne plade yderst aktuel, selvom den er skrevet for over 30 år siden.
Når man ser på verden i dag – med massearbejdsløsheden i Sydeuropa, gule fagforeninger i fremgang i Danmark og så videre – kan man godt finde glæde og håb i 70´ernes poetiske og politiske tekster, som kun kan anbefales at lytte til.
Jeg vil citere et enkelt vers fra sangen »Mens lyset brænder ned«:
Glæden ved et job
er at skabe noget
Er at gi et udtryk for sig selv
er at blive forstået
Men de fleste kules ned
og glemmer deres mål
og så er slaget tabt
der står en nødraket
på hver sit bål
Sangen er skrevet af Tom Lundén – findes på dobbelt-lp’en »Til en sigøjner«, 1977.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278